Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

592 Indenrigsministeriet, men staaer directe under Indenrigsministeren, og under hvem der henlægges deels den almindelige Bestyrelse af Banernes Drift og Vedligeholdelse, Centralforvaltningen, deels den egentlige Banebestyrelse, Linieforvaltningen, der deles i to Districter (Sjæl- land-Fyen og Jylland) og i hvert af hvilke der ansættes en Overdrifts- inspecteur, en Overbaneingenieur og en Overmaskiningenieur med for- nødent underordnet Personale. Directe under Generaldirecteuren oprettes et Secretariat, og i Bestyrelsen af Centralforvaltningen assisteres han af 4 Commiterede, hver med de nødvendige Comptoirer og under hvilke særligt henlægges de 4 Afdelinger: Trafik — Ingenieurvæsen Maskinvæsen — Kassevæsen med Revision, osv. Generaldirecteuren leder Bestyrelsen under Ansvar til Indenrigsministeren, som deels ansætter en Deel af Personalet, deels fastsætter Fartplaner, Taxtregulativer, Po- litireglementer, osv. Forslaget indeholdt iøvrigt ikke mange Bestemmelser om Enkelthederne, der først burde fastslaaes efter indvunden Erfaring, og Loven foresloges derfor ogsaa underkastet en Revision, senest i 1889—90. Lovforslagets Behandling blev ikke gjennemført i Lands- thinget, og Forslaget er paany forelagt Folkethinget den 27/io 83. Bestyrelsen af Dampfærgeforbindelsen mellem Sjælland, Fyen og Falster, samt af Dampskibsforbindelsen Korsør—Kiel er fra x/< 83 hen- lagt under de sjæll. Statsbaners Bestyrelse. Expropriationen. Ifølge de almindelige Regler for Expropria- tion til Jernbaner i Lov af 26/b 68 (see S. 29), udredes den halve Ud- gift af Staten, den halve af Land- og Kjøbstadscommunerne, men disse Regler forandredes i Jernbanelovene af 1876—77 og 187 (—78 derhen, at hele Udgiften skulde udredes af Communerne, og i Loven af 12/ö 82 om Anlæg af 2 private Baner (Horsens-Juelsminde og Aarhuus- Odder-Hou) blev da paany — ifølge et i Folkethinget stillet Æn- dringsforslag — optaget den Bestemmelse, at den halve Expropriations- udgift skulde udredes af Staten, for derved at støtte disse Baneanlæg, der iøvrigt ikke fik nogen Statsunderstøttelse. Da de to ved Jernbane- love af 1881 vedtagne Baner, O dense-Bogense og Randers-Had- sund vare i samme Tilfælde, — ingen Statsunderstøttelse og Udredelse af hele Expropriationsudgiften, — forelagde Ministeren 22/i 83 et Lov- forslag, ifølge hvilket ovennævnte Begunstigelse ogsaa skulde komme disse to Baneanlæg tilgode, altsaa Staten betale den halve Udgift til Expropriationen; Forslaget vedtoges af Rigsdagen.