Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
598
Give, altsaa fra Vejle mod N.V. over Jellinge, og indledende Skridt
ere ogsaa gjorte for at fremme et meget betydeligere Anlæg, nemlig af
Jernbanen Vejle-—Holstebro, der tildeels vil blive en Længdebane
gjennem Jyllands Midte.
Norge.
A. Jernbaneanlægene i Almindelighed.
Som allerede tidligere omtalt (see S. 187) er der fra 1875 til Ud-
gangen af 1881 ikke vedtaget noget nyt Baneanlæg, hvad der ej heller
er skeet i de to Aar 1882—83, og der er saaledes ingen Forøgelse af
de norske Baner, der ved Udgangen af 1883 have samme Udstrækning
som den Vi 82 (see S. 184), kun med den Forskjel, at to af de Baner,
der dengang vare under Arbejde nu ere aabnede for Trafik (fsee herom
nedenfor). Men en Udvidelse af Jernbanenettet er derfor ikke opgivet,
og ved Forelæggelsen i 1882 af et nedenfor omtalt Forslag til Anlæg
af Solørbanen meddeelte Indredepartementet ogsaa, at Spørgsmaalet om
at optage nye Baner til Anlæg havde været drøftet, bl. a. af den tid-
ligere omtalte, i 1874 nedsatte Commission (see S. 185), der havde
tilvejebragt mange, meer eller mindre fuldstændige Undersøgelser af
paatænkte Baner. Der forelaa altsaa Planer til at fortsætte Jern-
baneanlægene, og en Standsning i Arbejdet, der vilde indtræde efter
1883, naar nye Anlæg ikke vedtoges, vilde medføre store Ulemper og,
naar Arbejdet senere skulde gjenoptages, store Udgifter; Departementet
anbefalede derfor en Fortsættelse, men efter en mindre Maalestok end
tidligere, ikke større end at der aarligt anvendtes mindst 1,500,000 Kr.
Landet havde vel bragt meget store Offre for sine Jernbaneanlæg, for-
holdsviis større, fordi Landets store Udstrækning ogsaa stillede store
Fordringer i andre lignende Retninger (til Telegrapher, Veje, Havne,
osv.), og fordi den directe Fordeel af Banerne havde været ringe, men
en Fortsættelse af Arbejdet burde dog ikke opgives, fordi de indirecte
Fordele for hele Landet havde været saa betydelige. Men selv denne
beskedne Sum paa IV2 Mill, aarligt, der kun vilde forslaa lidt til de
paatænkte Baner (see S. 5 86), har Finantsdeparmentet erklæret ikke at
kunne udrede uden nye Statslaan. Der er ej heller som ovenfor nævnt
vedtaget noget nyt Baneanlæg, men flere ere paatænkte og nogle af
disse ville vel komme til Udførelse i en nærmere Fremtid.