Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
599 Jernbane-Administrationen. I 1880 havde Regjeringen fore- lagt Storthinget et Forslag til en Omordning af Anlægsbestyrelsen (see Side 176), men det blev ikke gjennemført, og forelagdes derfor (kgl. Proposition af 9/a 82) paany i 1882 i omtrent uforandret Form, navnlig med Hensyn til Adskillelsen mellem Anlægs- og Driftsbestyrelsen, som Departementet paa Grund af den førstes betydelige og omfattende Ad- ministration fremdeles maatte ansee for heldigst, og Forslaget tilsigtede derfor kun en Omordning af Driftsbestyrelsen. statsbanernes Drift var hidtil deelt mellem flere locale Bestyrelser, en Ordning, der kunde være heldig, saalænge der kun havdes spredt liggende korte Baner, men efter at disse vare samlede til et større Net, maatte man have en central Bestyrelse for at opnaa Eenhed i Retning af Drift, Vedligeholdelse, Personel, osv., og i den kgl. Proposition var derfor foreslaaet oprettet en Driftsbestyrelse, bestaaende af en General- directeur som Chef og af de 4 Chefer for Trafik-, Maskin-, Bane- og Bureau-Afdelingen; Generaldirecteuren skulde have afgjørende Myndighed i Bestyrelsen og fuldt Ansvar for Forretningernes forsvarlige Udførelse, men i Reglen forhandle med den samlede Bestyrelse, medens Afdelings- cheferne kunde træffe Afgjørelser i Henhold til Instruxer eller tidligere Beslutninger. Samtlige Statsbaner skulde dernæst deles i 6 Trafik- districter (med de samme 4 Afdelinger som ovenfor), og ved hvert af disse stilledes en Tilsynscomitee af localkjendte Mænd. der kunde være Trafikcheferne til Støtte ved Behandling af Sager af mere local Natur. To af Districterne, der skulde bestaa af de isolerede og fjernt liggende Baner, Jæder- og Vossebaneii, skulde stilles i et mere frit og uaf- hængigt Forhold til Fælledsbestyrelsen, og udenfor denne vilde komme til at staa den private »Hovedbane«, der kun i enkelte Regnskabssager vilde tiæde i Fælledsskab med de øvrige Baner. Endelig skulde Af- gjørelsen af væsentlige Spørgsmaal vedrørende Drift, Taxter, Personel, m. v. forblive hos Departementet. Storthingets Jernbanecomitee indstillede vel Propositionen til Ved- tagelse, men kun med væsentlige Ændringer; saaledes skulde Central- bestyielsen omfatte saavel Drift som Anlæg og kun bestaa af 4 Med- lemmer, idet Chefen for Bureauafdelingen ikke blev Medlem, og Nybyg- ninger henlagdes under Chefen for Baneafdelingen; endvidere var der foiesiaaet nogle nærmere Bestemmelser om Tilsynscomiteerne, der skulde bestaa af 3—4 Medlemmer, udnævnte af Amternes og Byernes For- mandskaber, og endelig var dei' af et Mindretal stillet det /En årings- forslag, at Centralbestyrelsen skulde tiltrædes af 2 af Storthinget valgte Medlemmet med fuld besluttende Myndighed i alle de Sager, der fore- lægges den samlede Bestyrelse. Storthinget vedtog Comiteens Indstilling, men foiandrede Ændringsforslaget dertil, at de to nævnte Medlemmer