Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
52 om den heldigste Linie mellem Aarhuus og Viborg, og det gjordes gjældende, at man her, i Modsætning til Regjeringens Linie, burde vælge den korteste, altsaa ikke gaa saa langt mod N. som til S. On- sild, og ej heller føre Linien over Randers, men knytte denne større By med sit rige Opland til Hovedbanen ved en Sidebane. Der vilde herved faaes en kortere Linie end Regjeringens, men denne Besparelse vilde atter tabe sig ved at forlænge Linien til Venø-Bugt (eller Holste- bro), og den i Lovforslaget nævnte Sum paa indtil 16 Mill. Kr. kunde derfor bibeholdes. Endelig blev der af Folkethinget indført i Loven 2 forskjellige Alternativer, angaaende den Maade, hvorpaa Staten skulde støtte Anlæget. Med forskjellige Ændringer i Overeensstemmelse med det her an- førte, vedtoges Forslaget derpaa af begge Thing og uckom som Lov om Jernbaneanlæg af 4de Marts 1857. Ved den bemyndigedes Regjeringen til at meddele Concession paa Anlæg af en Baie fra Aarhuus over Viborg til Venø-Bugt eller Holstebro med Sideban? til Randers, samt paa udelukkende Brug af Banen i indtil 100 Aar. Til Conces- sionen kunde knyttes forskjellige Rettigheder, nemlig at der af Banens Grund og Bygninger samt Udbytte ikke skulde betales Skat; at Brug af stemplet Papir til Documentor vedrørende Anlæget ikke krævedes; at der ved Arbejdernes Udførelse ikke behøvedes at iagttage Lavslo- venes Bestemmelser, og at betalt Indførselstold for Materialier, Maskiner, osv. til Banen kunde godtgjøres. For Tilvejebringelse af Anlægscapitalen paa indtil 16 Mill. Kroner kunde Staten komme Foretagendet til Hjælp enten: a ved en 4 % Rentegaranti for hele Capitalen, eller b ved at overtage Halvdelen af Anlægscapitalen og betale den med 4 °/o Stats- obligationer, hvorfor Staten erholdt Actier, der først forrentedes efter at den anden Halvdeel havde faaet 4 % Rente. I begge Tilfælde skulde, naar Banen gav over 4 °/o Indtægt, Overskuddet benyttes til at erstatte Staten hvad den tidligere havde tilskudt paa Grund af Garantien (a) eller tabt i Renter (b), og naar Indtægten i 3 Aar (de to første Drifts- aar dog ikke medregnede) kun naaede 3 %, var Regjeringen berettiget til at overtage Bestyrelsen saalænge, indtil Statens Tilskud eller Tab vare dækkede og Banen i det følgende Aar havde givet over 4 %. Blev Bevillingen given paa mere end 50 Aar, var Staten berettiget til efter 25 Aars Forløb at overtage den mod en Betaling, der var højst 25 Gange Gjennemsnittet af de sidste 5 Aars Netto-Indtægt. I Loven var endvidere optaget de tidligere (S. 28) omtalte Bestem- melser om Expropriation. I Overeensstemmelse med denne Lov lod Regjeringen derpaa fore- tage Terrain-Undersøgelser og forfatte Overslag. Foruden nogle, men mindre væsentlige Forandringer i Linien ved Aarhuus blev der undersøgt