Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

14 vægeiser maae derfor ikke alene altid være tilstede, men de maae ogsaa optræde med en Eensformighed og Regel- mæssighed, der ellers ikke kjendes i Atmosphæren; kun maatte Temperaturmodsætningen imellem Sommer og Vinter i Forbindelse med Fordelingen imellem Fastland og Hav føre til en eensformig af Aarstiderne afhængig Variation i Bevægelserne, eller den aarlige Bevægelse maa gribe ind i de vedvarende Bevægelser. Saadanne regelmæssige og vedvarende Bevægelser kjendes kun i Passatbelterne; de naae altsaa her ned til Berøring med Jordens Overflade, medens de forøvrigt maae foregaae i højere Luftlag, og det bliver altsaa fornemmeligt kun gjennem Middeltemperaturen og Middelbarometerstanden, eller gjennem de isotherme og isobare Linier og Linierne for Damptrykkets Fordeling, at der kan søges Oplysninger om de vedvarende Bevægelsers Udstrækning og Natur. 7. Fra den høieste Temperatur i de æqvatoriale Egne er der, navnlig over Oceanerne, en temmelig eensformig Aftagen gjennem de tempererede Egne, til den laveste Tem- peratur træffes i de polare Egne. Der bliver altsaa en be- standigt voxende Vægtfylde i Luftmassen imellem den høieste og den laveste Temperatur, og dette Forhold gjælder ikke alene for Luftlaget umiddelbart ved Jordens Overflade, men tillige for de overliggende concentriske Luftlag, idet Tempe- raturen maa antages at aftage eensformigt med lige Høider over Overfladen; Resultatet heraf maa blive en Bevægelse af Luftmasser fra de polare til de æqvatoriale Egne, en polar Strømning. Hvor Temperaturen er høiest, lider Luftmassen den største Udvidelse, og henimod denne bevæger sig til- strømmende vægtfyldigere Luft; denne Udvidelse bliver ligesom Tilstrømningen continuerlig, altsaa maa den føre til en Af- strømning af fortyndet Luft i en vis af Ligevægtsforholdene afhængig Høide, nemlig hvor den fortyndede Luft træffer et Luftlag af lige Vægtfylde. Idet Afstrømningen samtidigt skal foregaae omkring hele Jorden i de æqvatoriale Egne, kan den kun finde Sted i Retning imod Polerne. Tænker man sig Strækningen imellem den høieste og den laveste Temperatur deelt i en Række lige brede Belter, vil der til- nærmende være samme Temperaturdifferents imellem Egnen med den højeste Temperatur og det første Belte, og imellem