Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

15 det første og det andet, det andet og det tredie Belte o. s. fr. lige til de polare Egne, og dette Forhold gjælder baade for det nederste og for de overliggende concentriske Luftlag. Afstrømningen er afhængig af Temperaturdifferentsen imellem Egnen med den høieste Temperatur og det første Belte; da den uden Afbrydelse maa møde den samme Temperatur- differents gjennem alle Belter paa Veien henimod Polerne, er der altsaa ingen Leilighed til Forandringer i den conti- nuerlige Bevægelse, kun at Strømmen efterhaanden maa fjerne sig noget mere fra Jordens Overflade paa Grund af Luftlagenes med den aftagende Temperatur tiltagende Vægt- fylde; naar Luftmasserne derimod fra alle Sider nærme sig Polerne, maa Bevægelsen standse af Mangel paa Plads. Disse Betragtninger tyde altsaa paa et fuldstændigt Kredsløb imellem den høieste og den laveste Tem- peratur, bestaaende af en høiere æqvatorial Strømning og en lavere polar Strømning, hvis Luftrigdom maatte afhænge af Temperaturmodsætningens Størrelse, og hvis Strømninger i Flugt med Jordaxens Retning maatte paavirkes stærkt ai Rotationen. Fra Jordens Overflade kjende vi Kredsløbets polare Strøm i Passaterne, og efter højere Skydannelsers Bevægelse over Passatbelterne antages det, at den æqvatoriale Strøm bevæger sig der omtrent i en Miils Pløide over Jor- dens Overflade, hvad der ogsaa maa synes overensstemmende med Ligevægtsforholdene. Efter de ved Ballonfarter ind- vundne Resultater vilde nemlig Lufttemperaturen i en Miils Højde omtrent være 36° lavere end ved Jordens Overflade*), og vilde man efter Føhntheorien antage, at den fortyndede og damprige Luft, der stiger tilveirs i de æqvatoriale Egne, mister P/20 i Temperatur for hvert 1000 Fods Stigen, kommer man ogsaa her til et Temperaturtab af 36° i en Miils Høide; anslaaes Middeltemperaturen ved Jordens Overflade til 26°, begynder den æqvatoriale Strøm sin Bevægelse henimod Polerne med en Temperatur af 4-H00 og omgiven af Luft- masser med samme Temperatur og Vægtfylde. Luftlagenes Vægtfylde afhænger baade af Temperaturen og af Høiden; *) Luftvarmens Aftagen med Høiden er beregnet efter et Varmetab af 15° for de første 8000 Fod, og derefter et eensformigt Tab af 2° for hver 1500 Fods Stigen.