Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset
Forfatter: S. Fritz
År: 1881
Forlag: P. G. Philipsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 55.151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JO
O'
i Nærheden af Polarkredsen; paa Grund af de mangelfulde
Observationer i de polare Egne lader den sidstnævnte Linie
sig imidlertid kun nogenlunde gjennemføre over det nord-
lige Atlanterhav. Disse Linier antyde, at der er Forskjel i
Forholdene over Oceanerne og over Fastlandene.
Over Oceanerne viser sig en stor Overeensstemmelse
imellem Barometerstanden i Januar og i Juli for Vende-
kredsens Maximum og det æqvatoriale Minimum, hvorimod
Polarkredsens Minimum paa den nordlige Halvkugle viser
sig svagere i Juli end i Januar, stemmende med, at Damp-
passaten maa svækkes om Sommeren ved den høiere Tem-
peratur i de polare Egne.
Over Fastlandene vise Linierne derimod en kjendelig
Afhængighed af Aarstiderne, idet det æqvatoriale Minimum
i Barometerstanden ved Landmassernes thermiske Indflydelse,
samtidigt med den høieste Temperatur, paa den nordlige
Halvkugle forlægges betydeligt imod Nord i Juli, medens
det Modsatte er Tilfældet paa den sydlige Halvkugle i
Januar.
12. Fastlandene faae altsaa Indflydelse paa Beliggen-
heden af det æqvatoriale Minimum i Barometerstanden, og
der maatte da ventes en Indvirkning af dette Minimums
Forlægning paa de vedvarende Bevægelser, der kjendes ved
Jordens Overflade, nemlig paa Passaterne. Saadanne Ind-
virkninger træffes ogsaa, og navnligt normalt udviklede i det
indiske Oceans Monsuner, hvor den gamle Verdens store
Fastland gjør sin Indflydelse meest gjældende, idet den
nedre Passat i Juli, istedetfor blot at blæse fra den sydlige
Vendekreds til Æqvator, fortsættes videre forbi den nord-
lige Vendekreds, og ved Rotationens Paavirkning forandrer
sin sydostlige Retning til en sydvestlig efterat være passeret
Æqvator.
Ved Fastlandenes Forlægning af den høieste Tempera-
tur forlægges altsaa Udgangspunktet for den øvre Passat;
selve Modsætningen imellem den høieste og den laveste
Temperatur, der er Kilden til den øvre og nedre Passats
Bevægelse, er derimod ligesaavel tilstede over Fastlandene
som over Oceanerne. Denne Bevægelse maatte altsaa fore-
komme begge Steder; men Fastlandene maatte kunne med-
føre en fra Forholdene over Oceanerne afvigende Indflydelse