Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

to 05 paa den store Dampfortætning, der ledsager Luftmassens Stigen i Bevægelsens Udgangspunkt. Over Oceanerne strøm- mer den nedre Passat fra begge Sider henimod det æqva- toriale Minimum; den arbeider imod en bestandigt voxende Dampudvikling, hvorved Bevægelsen efterhaanden maa svæk- kes i det nederste Luftlag, og Passaten ophører ganske i dette Luftlag, naar Bevægelsen forandres til opadgaaende. I det saaledes opstaaede æqvatoriale Stillebelte træffes over Oceanerne i det nederste Luftlag i visse Tider af Døgnet Luftmasser med et forholdsviis høit Damptryk; det Nedslag, der under den opadgaaende Bevægelse følger af Fortætningen af de Dampe, Passaterne have modtaget ved at bevæge sig hen over Oceanerne, vil altsaa ikke altid kunne optages af de underliggende Luftmasser, men naaer til Tider ned til Overfladen. Over Fastlandene kunne Forholdene derimod stille sig anderledes. Jordoverfladen vil vel som Regel ogsaa her have tilstrækkelig Fugtighed til at meddele det nederste Luftlag et til Temperaturen svarende Damptryk, men saavel selve Overfladens Ujevnheder, som dens store thermiske Modsætninger med de deraf flydende Forstyrrelser i det nederste Luftlag, maatte vel som Regel føre til, at den nedre Passat over Fastlandene ikke naaer ned til saa umiddelbar Berøring med Jordens Overflade, som det er Til- fældet over Oceanerne; idet den kommer tilbage fra de polare Egne som meget dampfattig, maatte den da antages tildeels at beholde denne Egenskab. Træffer den nedre Passat yderligere paa sin Vei henimod den høieste Tempe- ratur paa større Bjerghøider, som den tvinges op over, vil den derved nødes til at afgive en Deel af sin Fugtighed, saa at den, efterat være passeret disse Bjerghøider, vilde være istand til i sig at optage betydelige Nedslag fra Damp- fortætninger i høiere Luftlag, og Nedslaget vilde ikke naae ned til Jordens Overflade. Ifølge Beliggenheden af det æqvatoriale Minimum maa om Sommeren Passaten fra den sydlige Halvkugle over en stor Deel af den gamle Verdens Fastland passere saadanne Bjerghøider og afgive en betyde- lig Deel af sin over Oceanet modtagne Fugtighed, som tyde- ligt nok viser sig i Kongeflodens og Nilens store Vand- masser og det betydelige Nedslag over For- og Bagindien, og Følgen bliver, at der intet Nedslag naaer ned til Jordens