Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset
Forfatter: S. Fritz
År: 1881
Forlag: P. G. Philipsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 55.151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
, ved de store Dampfortætninger rnaatte kunne samstemme
med de voldsomme elektriske Udladninger der, træffes der
igjen under Polarkredsen deelvis opadstigende Luftmasser og
Dampfortætninger, hvorved der ogsaa der blev et Mellemled
imellem Jordoverfladen og den øvre Passat til Befordring
af den elektriske Udstrømning, og netop et Mellemled af en
saadan Beskaffenhed, at det synes bestemmende for de
Former, hvori Nordlyset optræder der.
17. Nordlyset hører hjemme i de polare Egne og
særligt i et Belte i Nærheden af Polarkredsen. Beltet
følger ikke Polarkredsens Retning, men skærer denne, saa
at det snart ligger noget nordligere, snart noget sydligere;
dets Brede fra Nord til Syd synes at kunne anslaaes til en 5
å 10 Bredegrader. I dette Belte synes Nordlyset omtrent
at være et dagligt Fæno.men, der maaske kun mangler, naar
det skjules af Skyer eller Taagemasser i de nedre Luftlag.
Kommer man norden for dette Belte, aftager Nordlyset i
Hyppighed og sees meest i Syd ; nord for Smiths Sund, paa
en 80 0 nordi. Brede, sees det kun sjeldent. Kommer man
sønden for Beltet, sees Nordlyset i Nord; det aftager meget
hurtigt i Hyppighed, men sees dog endnu enkelte Gange
heelt ned paa meget lave Bredegrader, navnlig paa Amerika-
siden af den nordlige Halvkugle. Paa den sydlige Halvkugle
synes et tilsvarende Syd ly s at vise sig.
Nordlyset viser sig i to Former, hvis Forskjellighed er
meget iøjnefaldende. I det Belte, hvor Nordlyset hører
hjemme, er Grundformen et fritsvævende bølgende Baand
med stor horizontal Udstrækning, og norden for Beltet synes
det at vise sig med den samme Form; sønden for Beltet
synes Formen derimod altid at være en lysende Bue paa
den nordlige Himmel, hvis Ender støtte sig til Horizonten.
Den arktiske Form, det fritsvævende bølgende Baand,
bestaaer af en Række sidestillede perpendikulære Lysstriber;
medens hele Baandet bestandigt er i en bølgende, ofte næsten
kredsende Bevægelse, ere tilsyneladende de enkelte perpendi-
kulære Lysstriber, der danne det, samtidigt i en opad- og
nedadgaaende Bevægelse. Desuden skifter hele Baandet
ogsaa Plads paa Himlen, og en uophørlig Variation og Be-
vægelighed bliver saaledes særlig charakteristisk for denne
Form. I det egentlige Nordlysbelte synes disse Baand at