Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset
Forfatter: S. Fritz
År: 1881
Forlag: P. G. Philipsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 55.151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
vise sig paa enhver Deel af Himlen, og der sees som Regel
samtidigt flere af dem, spredte paa Himlen.
Nordlysbuen, der sees i de sydligere Egne, udmærker
sig fremfor det bølgende Baand ved sin regelmæssige fast-
staaende Form, der kun sees paa den nordlige Himmel;
Buens Toppunkt falder omtrent i Retning af magnetisk Nord,
og dens Ender hvile paa Horizonten. Segmentet under den
lysende Bue viser sig paafaldende mørkt i Modsætning til
denne. Buen kan staae med en regelmæssig, men i Reglen
noget udvisket Begrændsuing, men den viser sig ogsaa ofte
ligesom dannet af en Række sidestillede radiale Straaler,
der skyde ud over dens Rand, og imellem disse Straaler
indbyrdes viser der sig gjerne en Bevægelse fra Vest imod
Øst. Der kan ogsaa forekomme regelmæssige mørke Af-
brydelser i Buen, og der kan samtidigt vise sig mere end
een Bue. den ene over den anden.
Paa den sydlige Grændse af det egentlige Nordlysbelte,
som i Bossekop i det nordlige Norge, synes begge disse
Former af Nordlyset at kunne vise sig iflæng.
Foruden i disse to Grundformer viser Nordlyset sig
ogsaa i andre Skikkelser. Det kan vise sig som lysende
Striber over en Deel eller det Meste af Himlen, der kunne
løbe sammen og danne en Krone i det Punkt, hvorimod
Inklinationsnaalen peger, og disse Striber kunne vise sig
samtidigt med, at Grundformen sees, eller uden at denne er
synlig. Det kan ogsaa vise sig kun som en enkelt Lysstribe
eller Lysstraale, eller kun som en Lysmasse, og det har
ofte stor Lighed med lysende eller belyste Skyer. Der synes
at herske nogen Overeensstemmelse i Maaden, hvorpaa disse
andre Former af Nordlyset vise sig baade i de arktiske
Egne og paa sydligere Breder; medens Nordlysets to Grund-
former ere saa vidt forskjellige, at de maatte skyldes til
Virkninger af heelt forskjellige Aarsager, bliver det rimeligt,
at de andre Fænomener have en fælles Aarsag, og det ligger
da nært at formode, at de hovedsageligt ere secundære
Lysvirkninger, der skyldes en Forplantning af det fra Grund-
formerne udgaaende Lys.
Efter Edlunds Theori afhænger Nordlyset, som ovenfor
nævnt, af Luftelektriciteten. Der finder desuden en gjen-
sidig Afhængighed Sted imellem Nordlyset og Jordmagnetismen,
3