Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

34 og imellem Nordlyset og Solpletterne ved elleveaarige Pe- rioder i dets Hyppighed. Sammenholdes disse Forhold med den store Overeensstemmelse, der hersker i de daglige og aarlige Bevægelser i Lufttemperaturen, Lufttrykket, Luftelek- triciteten og Jordmagnetismen, henvises man uvilkaarligt til Tanken om en fælles Afhængighed af den samme Kilde, Solen. Skal Solen imidlertid fremkalde to saa grundforskjellige Former af det samme Fænomen som Nordlysets, maatte dette skee gjennem et Medium, der kunde skabe Formerne, og for at finde et saadant maatte man nærmest synes hen- viist til Atmosphæren med dens store Bevægelighed, der netop er saa afhængig af Solens Varmevirkninger. 18. For Nordlysets arktiske Form bestyrkes Formod- ningen om en Afhængighed af Atmosphærens Luftstrømninger ved den Skikkelse, hvori Nordlysene vise sig i Arsuk Fjord i Sydgrønland, paa öl1/^0 nordi. Brede. Grundformen for Nordlyset er her de arktiske Egnes bølgende Baand, og det tør omtrent siges at vise sig hver Nat, naar kun Himlen er tilstrækkeligt skyfri og Solen tilstrækkeligt langt under Hori- zonten. Arsuk Fjord gaaer en 6 Mile ind i Landet fra Davis- strædet med Hovedretning fra Vest til Øst; Fjordens Brede er henved 1/2 Miil, og den er omgiven med Fjelde, der paa enkelte Indsænkninger nær hæve sig temmelig brat og umiddel- bart fra Fjorden til en 1000 a 1500 Fods Høide, et enkelt Fjeld endog til 4500 Fod. Omtrent midt imellem Fjordens Munding og dens Bund ligger Ivigtut paa dens søndre Bred. Seet herfra viser Nordlyset sig, naar det kan kaldes normalt udviklet, først ude over Strædet, hvorfra det skyder sig ind imod Øst, omtrent følgende Fjordens (Indsænkningernes) Ret- ning, indtil det har udviklet sig til et flere Mile langt Baand, der kan holde sig saalænge, at det paa eengang sees bølgende efter hele Fjordens Længde, tildeels med Sidegrene, svarende til Sidepartier af Fjorddalen. Almindeligst forsvinder imid- lertid den vestlige Deel af Baandet inden dette har naaet at udvikle sig heelt ind til Fjordens østlige Deel, og nye lysende Baand komme atter og atter ind ude fra Strædet med til- syneladende mindre Variationer med Hensyn til Beliggen- heden over Fjorden. Det er gjerne først paa Natten, et Par Timer efter Solnedgang, at Fænomenet er stærkest ud- viklet; Baandets enkelte perpendikulære Lysstriber kunne