Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

35 da vise Regnbuefarver, og Lysvirkningen kan være saa stærk, at man kan læse en ikke for fiinstilet Bog. Baandet synes ogsaa paa den Tid af Natten Jordoverfladen nærmest og er undertiden mindre end 1000 Fod over Fjordens Vandspeil. Baandene kunne enten forsvinde paa Stedet, hvor de have dannet sig, eller ved en sidegaaende Bevægelse trække sig ind over Fjeldene for at forsvinde der. Som Regel er det med stille, smukt Veir, at Nordlysene vise sig saa fuldt ud- viklede; ofte forekommer det ogsaa, at Baandene kun tændes paa enkelte Strækninger, eller kun paa enkelte Punkter. Under de bekjendte østlige Storme, Føhnvinde, vise Baandene sig ofte, men de ere da meget urolige og ligesom forrevne. Undertiden kan det lysende Baand efterhaanden ligesom ud- viskes og spredes, saa at det gaaer over til udviskede Lys- striber eller Lysmasser, der kunne løbe sammen og danne en Krone, sydligt for Zenith, og undertiden overspænde det Meste af Himlen; til andre Tider mangler Baandet ganske, og der viser sig kun enkelte lysende Striber eller Taager, der meget minde om lysende eller belyste Skyer. Nord- lysbuen fra de sydligere Egne vides ikke at være seet i Sydgrønland. Erfaring giver, selv uden Hjælp af Instrumenter, at Luften i Sydgrønland er rig paa Elektricitet i Sammen- ligning med Luften i Danmark, hvorimod elektriske Udlad- ninger ved Tordenveir ere yderst sjeldne; et enkelt, svagt Tordenveir kan forekomme, men ikke een Gang hvert Aar. Man bliver derfor der let fortrolig med den Anskuelse, at Nordlysene repræsentere en Udstrømning af Elektricitet, og reiser man det Spørgsmaal, hvorfor denne Udstrømning an- tager de foran nævnte Former, henledes Opmærksomheden uvilkaarligt paa de reent lokale Forhold og deraf flydende Luftstrømninger. Det er med stille, klart Veir, at Nordlyset optræder normalt udviklet. Hele Fjorddalen og øvrige Ind- sænkninger mellem Fjeldene ere i Dagens Løb bievne saa stærkt ophedede, at der hen paa Eftermiddagen regelmæssigt indtræder en frisk Brise af kold og vist relativt fugtig Luft fra Strædet ind igjennem Fjorden, og denne Brise døer først bort et Par Timer efter Solnedgang. Foruden denne Fyld- ning med kold Luft føler man endnu umiddelbart efter Solens Nedgang en anden, der fra Fjeldhøiderne paa begge 3*