ForsideBøgerNogle Undersøgelser af Li…ktriciteten og Nordlyset

Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

Forfatter: S. Fritz

År: 1881

Forlag: P. G. Philipsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 55.151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
36 Sider af Fjorddalen synker ned og fremkalder en svag Brise fra Strandbredden ud paa Fjorden. Det normalt udviklede bølgende Nordlysbaand synes netop at vise sig og bevæge sig i den Retning, der nærmest maatte tænkes repræsen- terende Resultanten af disse Luftstrømninger, og efterhaanden som Luftstrømningerne døe bort, hæver Baandet sig høiere op og forsvinder, eller trækker sig først ind over Fjeldene til den ene eller den anden Side for at forsvinde der, akkurat som om det høiere oppe blev afhængigt' af andre Luft- strømninger. Det Belte, hvori Nordlyset viser sig hyppigst over det nordlige Atlanterhav og med den arktiske Form, falder netop sammen med Beltet sammesteds for de store Damp- fortætninger, der maatte ledsage Standsningen af Damp- passaten, eller med Beltet for den laveste Barometerstand. Udmunder en Vandstrøm tilstrækkeligt dykket under et Vand- speil, vil man see en Dannelse i Vandmassen af bestandigt vexlende Strømhvirvler og Strømkoblinger. Stiger Damp- passatens Luft ved Fortætningerne tilveirs, maatte man kunne vente Dannelsen af lignende Strømhvirvler og Strømkoblinger i Luftlagene, og man vilde næppe kunne gjøre sig nogen bedre Forestilling om det arktiske bølgende Baands Former, end ved at sammenligne det med'saadanne Strømbevægelser. Idet Nordlysbaandet i Arsuk Fjord syntes at antage sin Form efter de der stedfindende Luftstrømninger, turde det i Analogi dermed synes, at Nordlyset overalt i de ark- tiske Egne, hvor det viser sig som et bølgende Baand, skylder denne Form til stedfindende Be- vægelser i Luftmasserne. 19. Det er en betydelig Lysvirkning, der ledsager de arktiske Nordlys, og den maatte kunne forplantes langt imod Syd i Atmosphæren, dersom Forholdene egnede sig for lignende Lysforplantninger som dem, der ofte finde Sted i temmelig store Afstande ved Luftspeilinger. Er Nordlys- buen paa de sydlige Breder kun saaledes ved en Speiling forplantet Ly s fraNordlysbaandene, finder hele Nordlysfænomenet en simpel Forklaring ved Edlunds Theori om den elektriske Udstrømning i de polare Egne, i Forbindelse med Lemstrøms Iagttagelser over dens Lys- virkninge r.