Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset
Forfatter: S. Fritz
År: 1881
Forlag: P. G. Philipsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 55.151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Sider af Fjorddalen synker ned og fremkalder en svag Brise
fra Strandbredden ud paa Fjorden. Det normalt udviklede
bølgende Nordlysbaand synes netop at vise sig og bevæge
sig i den Retning, der nærmest maatte tænkes repræsen-
terende Resultanten af disse Luftstrømninger, og efterhaanden
som Luftstrømningerne døe bort, hæver Baandet sig høiere
op og forsvinder, eller trækker sig først ind over Fjeldene
til den ene eller den anden Side for at forsvinde der, akkurat
som om det høiere oppe blev afhængigt' af andre Luft-
strømninger.
Det Belte, hvori Nordlyset viser sig hyppigst over det
nordlige Atlanterhav og med den arktiske Form, falder
netop sammen med Beltet sammesteds for de store Damp-
fortætninger, der maatte ledsage Standsningen af Damp-
passaten, eller med Beltet for den laveste Barometerstand.
Udmunder en Vandstrøm tilstrækkeligt dykket under et Vand-
speil, vil man see en Dannelse i Vandmassen af bestandigt
vexlende Strømhvirvler og Strømkoblinger. Stiger Damp-
passatens Luft ved Fortætningerne tilveirs, maatte man kunne
vente Dannelsen af lignende Strømhvirvler og Strømkoblinger
i Luftlagene, og man vilde næppe kunne gjøre sig nogen
bedre Forestilling om det arktiske bølgende Baands Former,
end ved at sammenligne det med'saadanne Strømbevægelser.
Idet Nordlysbaandet i Arsuk Fjord syntes at antage sin
Form efter de der stedfindende Luftstrømninger, turde det
i Analogi dermed synes, at Nordlyset overalt i de ark-
tiske Egne, hvor det viser sig som et bølgende
Baand, skylder denne Form til stedfindende Be-
vægelser i Luftmasserne.
19. Det er en betydelig Lysvirkning, der ledsager de
arktiske Nordlys, og den maatte kunne forplantes langt imod
Syd i Atmosphæren, dersom Forholdene egnede sig for
lignende Lysforplantninger som dem, der ofte finde Sted i
temmelig store Afstande ved Luftspeilinger. Er Nordlys-
buen paa de sydlige Breder kun saaledes ved en
Speiling forplantet Ly s fraNordlysbaandene, finder
hele Nordlysfænomenet en simpel Forklaring ved Edlunds
Theori om den elektriske Udstrømning i de polare Egne, i
Forbindelse med Lemstrøms Iagttagelser over dens Lys-
virkninge r.