Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

40 den varme øvre Passat, at de igjen bøies heelt ud af denne, saa at den faktisk kommer til at virke som om dens Under- kant var en Speilflade, og vilde man dernæst tænke sig et Snit gjennem denne Speilflade, parallelt med en Bredecirkel, vilde dette Snit tilnærmelsesviis blive en Cirkel med Radius 860 Mile. En Lysstraale, der tangerer Jordens Overflade og forlænges til den naaer et Punkt i Cirklen, vilde da danne en Vinkel paa c. 23/4° med en Tangent til dette Punkt. Denne Vinkel er omtrent to Gange større end Grændsen for den Vinkel, hvorunder Brydning kan finde Sted paa Over- gangen imellem lufttomt Rum og atmosphærisk Luit til 0° og 760,nm Tæthed, og Speilfladen kan altsaa ikke virke til Forplantning af Lys i vestlig eller østlig Retning. I Ret- ningen Nord til Syd, efter Længdecirklen, kan et Snit der- imod tænkes at have en saadan Form, at en Forplantning af Lys kan finde Sted. Der skulde altsaa saaledes nok kunne foregaae en Forplantning ved Speilfladen af Lyset fra Nordlysbeltet, men ikke af Dagslys, undtagen netop midtsommers paa Strækninger, hvor Speilfladen naaede Polar- kredsen. Skykier altsaa Nordlysbuen sin Form til en For- plantning af Lys ved Straalernes Brydning i det nederste Lag af den øvre Passat, vil det i Almindelighed kun være Lys fra Nordlysbaandene, der forplantes paa denne Maade, og der vilde kun kunne ventes Sollys indblandet paa en Aars- tid, hvor Lysvirkningen ikke er meget iøinefaldende. Damppassatens æqvatoriale Strømninger maatte ifølge hele deres Natur og Gang ligesom den øvre Passat antages at have en saa høi Temperatur i Sammenligning med Luft- laget under dem, at Lysstraalerne ogsaa her kunde brydes tilstrækkeligt til at fremkalde Speilinger. Er det rigtigt, at Nordlysbaandenes Form skyldes Bevægelser i Luften, til- hørende Damppassatens Fortætninger, vil det fra Nordlys- beltet udgaaende Lys for en Deel falde over Damppassatens Strømninger. I Luftlagene imellem Damppassaten og den øvre Passat, i hvilke den nedre Passat maatte antages at bevæge sig, vilde der ikke være den Anledning til Damp- fortætninger og deraf flydende Skydannelser som i Lagene i Damppassaten, eller i selve det nederste Luftlag, og den øvre Passat tør ogsaa tænkes at bevæge sig forholdsviis roligt i Sammenligning med Damppassaten, der ligger de