Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

r—t idelige Forstyrrelser i Luftlaget ved Jordens Overflade saa nær; medens vel Skydannelser som oftest hindre Lysets For- plantning langt imod Syd, turde alle Forhold altsaa være ulige gunstigere for en saadan Forplantning ved den øvre Passat end ved Damppassaten. Nordlysbuen kan variere en Deel i Udseende. Skylder den sin Form til en Spelling i den øvre Passats Underflade, er denne saa let bevægelig. at Lysvirkningen ikke altid kunde ventes eens. Luftmassen i den øvre Passat maatte ved de polare Egne bevæge sig i en temmelig østlig Ret- ning, medens Luftmassen i den fra disse Egne udgaaende nedre Passat i Begyndelsen maatte bevæge sig med en reen sydlig Retning. Der maatte derved synes at blive nogen Tilbøielighed til lette Bølgebevægelser eller Dønninger i Luft- masserne, følgende Strømretningerne, saa at den øvre Passats Underflade til Tider blev at sammenligne med en svagt bøl- gende Speilflade. Gaaer Bølgebevægelsen i vest-østlig Ret- ning, synes dette at maatte føre til en mindre skarp Be- grændsning af Nordlysbuen, idet Forskjellen imellem Lys- straalernes Forplantning ved Bølgetop og Bølgedal vilde af- tegne sig som Striber paa Buens Rand, og man vilde kunne vente en Bevægelse i disse Striber fra Vest imod Øst. Faldt Retningen af Bølgebevægelsen mere sydvest-nordostlig, synes det at kunne tænkes, at Bølgetoppen hindrede Forplantning af Lys ved Bølgedalen, saa at man kom til en Bue med regelmæssige mørke Afbrydelser. Havde Speilfladen en Bølgebevægelse i Retning Nord til Syd, synes en saadan Bevægelse at maatte kunne føre til Dannelsen af mere end een lysende Bue, hvad der imidlertid maaske ogsaa kunde skyldes til en Medvirken af Damppassaten. 20. Nordlyset viser sig ogsaa i andre Former end de to Grundformer, navnlig som Lysstriber eller Lysstraaler, der undertiden kunne danne en Krone, eller som lysende eller belyste Skyer. I de arktiske Egne hørte Nordlyset hjemme i Luftlag, hvor Dampfortætninger foregaae, og hvor Temperaturforholdene maatte medføre, at disse Fortætninger føre til Dannelsen af fine liskrystaller; der blev da Sand- synlighed for, at Lysvirkningen fra Nordlysbaandene paa forskjellig Maade forplantes fil og ved disse Krystaller, i Analogi med Dannelsen af Maaneringe, Bisole o. s. v., lige-