Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

4^ ;.o som det vel ogsaa kunde formodes, at selve liskrystallerne kom til at virke ledende ved den elektriske Udstrømning, saa at deres Udbredelse i Luftlagene fik Indflydelse paa Lysvirkningens Form. Paa sydligere Breder maatte man ligeledes kunne tænke sig Luftlag under den øvre Passat, der indeholdt liskrystaller; de Lysstraaler, der forplantedes af Passatens Speilflade, maatte træffe liskrystallerne og be- lyse dem, og var Speilfladen i en bølgende Bevægelse, saa at Nordlysbuen fik Straaleform, maatte liskrystallerne blive belyste stribeviis med bestandig Bevægelighed i Striberne. Vilde man under et saadant Forhold tænke sig Storcirkler lagte gjennem Øiepunktet til forskjellige Punkter i Nordlys- buen, ville de fra Buen udgaaende Lysstraaler, der bevæge sig i en saadan Storcirkels Plan, kunne ventes at træffe Øiet efter færre Tilbagekastninger fra liskrystallerne end Lysstraaler, der bevæge sig i andre Retninger; Lysvirk- ningen maatte altsaa ventes noget stærkere efter Storcirklerne, og den vilde kulminere i det Punkt over Øiepunktet, hvor alle Storcirkler skære sammen, og danne en Krone. Det vilde øiensynligt meget ofte kunne indtræffe paa sydlige Breder, at Skydannelser i de lavere Luftlag hindre Øiet fra at see selve den lysende Bue, medens det alligevel seer Virkningen af det forplantede Lys som Lysstriber, eller som en Belysning af Skymasserne eller af fine liskrystaller i Luftlagene. 21. Naar Nordlysets Hyppighed og geografiske Ud- bredelse omtales, skjelnes der i Almindelighed ikke skarpt nok imellem de to Grundformer, hvori det visei sig, til deraf med Sikkerhed at kunne paavise, at Nordlysbuen, og kun den, hører hjemme alene paa de sydligere Breder. Det vilde være af særlig Betydning at vide, om de samme For- mer forekom med en tilsvarende Udbredelse paa den syd- lige Halvkugle. Efter de af H. Fritz samlede Angivelser over .Nord- lysets geografiske Udbredelse*), hvori der intet Hensyn er taget til Formerne, er i hosføiede nordlige polare Kort Tvl. V indført en Deel Tal, der omtrentligt turde angive Forholdet *) „Die geografische Verbreitung des Polarlicht.es" von Prof. H. Fritz, Petermanns geograf. Mittheilungen, 1874.