Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset
Forfatter: S. Fritz
År: 1881
Forlag: P. G. Philipsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 55.151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4^
;.o
som det vel ogsaa kunde formodes, at selve liskrystallerne
kom til at virke ledende ved den elektriske Udstrømning,
saa at deres Udbredelse i Luftlagene fik Indflydelse paa
Lysvirkningens Form. Paa sydligere Breder maatte man
ligeledes kunne tænke sig Luftlag under den øvre Passat,
der indeholdt liskrystaller; de Lysstraaler, der forplantedes
af Passatens Speilflade, maatte træffe liskrystallerne og be-
lyse dem, og var Speilfladen i en bølgende Bevægelse, saa
at Nordlysbuen fik Straaleform, maatte liskrystallerne blive
belyste stribeviis med bestandig Bevægelighed i Striberne.
Vilde man under et saadant Forhold tænke sig Storcirkler
lagte gjennem Øiepunktet til forskjellige Punkter i Nordlys-
buen, ville de fra Buen udgaaende Lysstraaler, der bevæge
sig i en saadan Storcirkels Plan, kunne ventes at træffe
Øiet efter færre Tilbagekastninger fra liskrystallerne end
Lysstraaler, der bevæge sig i andre Retninger; Lysvirk-
ningen maatte altsaa ventes noget stærkere efter Storcirklerne,
og den vilde kulminere i det Punkt over Øiepunktet, hvor
alle Storcirkler skære sammen, og danne en Krone. Det
vilde øiensynligt meget ofte kunne indtræffe paa sydlige
Breder, at Skydannelser i de lavere Luftlag hindre Øiet fra
at see selve den lysende Bue, medens det alligevel seer
Virkningen af det forplantede Lys som Lysstriber, eller som
en Belysning af Skymasserne eller af fine liskrystaller i
Luftlagene.
21. Naar Nordlysets Hyppighed og geografiske Ud-
bredelse omtales, skjelnes der i Almindelighed ikke skarpt
nok imellem de to Grundformer, hvori det visei sig, til deraf
med Sikkerhed at kunne paavise, at Nordlysbuen, og kun
den, hører hjemme alene paa de sydligere Breder. Det
vilde være af særlig Betydning at vide, om de samme For-
mer forekom med en tilsvarende Udbredelse paa den syd-
lige Halvkugle.
Efter de af H. Fritz samlede Angivelser over .Nord-
lysets geografiske Udbredelse*), hvori der intet Hensyn er
taget til Formerne, er i hosføiede nordlige polare Kort Tvl. V
indført en Deel Tal, der omtrentligt turde angive Forholdet
*) „Die geografische Verbreitung des Polarlicht.es" von Prof. H. Fritz,
Petermanns geograf. Mittheilungen, 1874.