Nogle Undersøgelser af Ligevægtsforholdende i Atmosphæren og deres Virkninger paa Klimaet, Luftelektriciteten og Nordlyset

43 for Nordlysets Hyppighed paa forskjellige Breder, medens der med Bogstavet m er angivet, hvor Hyppigheden maatte naae sit Maximum. Samtidigt er i Kortet indført Linien for Barometerstandens polare Minimum om Vinteren. Det turde sees af Kortet, at det ikke indeholder tilstrækkelige Op- lysninger til Uddragning af sikkre Slutninger, men hvad der foreligger, tyder paa en temmelig Overeensstemmelse imellem Beliggenheden af Beltet for Nordlysets største Hyppighed, og af det polare Minimum i Barometerstanden, og navnlig synes den store Mangel paa Nordlys over den største Deel af det nordlige Asien i god Overeensstemmelse med Mangelen paa Damppassat der om Vinteren; det vilde have sin Interesse at vide, under hvilken af de to Former det er, Nordlyset optræder der. Gaaer man ud fra, at Nordlysbaandene skylde deres Form til Damppassatens Fortætninger, angive de Nordlys, der forekomme nordligere end det egentlige Nordlysbelte, at varme Luftstrømninger paa disse Steder naae Polen be- tydeligt nærmere end Minimet i Barometerstanden, af hvilket Forhold der ogsaa allerede fandtes en Antydning ved Undersøgelsen af Normalprofilet for Barometerstanden over det nordlige Atlanterhav. Dette Forhold vilde tillige være i Overeensstemmelse med de hyppige Luftspeilinger over de nordlige Have, der navnligt ere bekjendte •ved Scoresby’s Iagttagelser. 22. Det er charakteristisk for Nordlysbuen, at dens Toppunkt falder i magnetisk Nord, og ikke i retvisende Nord. De. vedvarende Bevægelser i Atmosphæren viste sig kraf- tigere og regelmæssigere over Oceanerne end over Fast- landene. Betragter man det polare Kort for den nordlige Halvkugle, optager den gamle Verdens store Fastland en saa væsenlig Deel af denne, at Midtpunktet eller Polen for de vedvarende Bevægelser øiensynligt ikke kunde falde sammen med Nordpolen, men maatte blive forskudt i Ketning af den magnetiske Pol; Polen for den øvre Passats Speilflade blev da nærmest den magnetiske Pol. Efter Edlunds Theori maatte den øvre Passat tænkes som Leder for en vedvarende Strøm af positiv Elektricitet, og idet positiv Elektricitet ogsaa skulde stige tilveirs imellem de æqvatoriale og de polare Egne, maatte vel Damppassaten