Om Børns Anvendelse i Fabriker
Særlig med Hensyn til vore Forhold

7 Spørgsmaal om, at pligtmæssigt Arbeide er sundere end Lediggang; en fattig Familie kan trænge til enhver lille Indtægt, som Børnenes Arbeide kan forskaffe; Børnene selv have godt af nogenlunde tidlig at lære at bruge Hæn- derne paa en nyttig Maade — hvad blandt andet de nu mere og mere almindelige Haandgjerningsskoler for Ung- dommen kunne bevidne — og de flinkeste Arbeidere ere de, som tidlig ere bievne oplærte. Men dette Børnearbeide bør organiseres paa en fornuftig Maade. Det bør ikke begynde med den Alder, da Barnet ikke taaler at sidde stille i længere Tid, fordi det instinktmæssig trænger til Bevægelse (7—10 Aars Alderen); det bør foregäae i sund Luft og ikke fortsættes for længe ad Gangen. Der bør sørges for Barnets legemlige Udvikling ved god Kost, Klæder, Varme og Reenlighed, og for dets aandelige Fremgang ved god Undervisning og god Omgang; og Barnet bør have et Hjem og et godt Hjem. Taget' paa denne Maade kan Børnenes Anvendelse i Fabriker blive til sandt Gavn baade for dem selv, for Samfundet og for Industrien. Thi en sund, dygtig og oplyst Arbeiderbefolkning kan paa denne Maade — man kan gjerne sige opelskes — og opvoxe iblandt os. Det viser os i det Hele, hvor vigtigt det er, og hvor rigt paa Velsignelse det kan være at offre al Kraft, al Omhu og fornuftig Kjærlighed paa den hjelpeløse, op- voxende Slægt, navnlig blandt den uformuende og værst stillede Klasse af vore Medmennesker, altsaa de forældre- løse og forsømte Børn. Thi Tvangsarbeidsanstalter, Fængsler og Hospitaler njiste, som sagt, derved deres bedste Tilgang, og Understøttelsesforeningerne kunne derved i Fremtiden fries for nogle af deres bedste Kunder. Men jeg indrømmer gjerne, at der, fornemmelig i den senere Tid, hos os synes at yttre sig en større Trang,