Om Børns Anvendelse i Fabriker
Særlig med Hensyn til vore Forhold

10 især i 3die Gap., giver af Børnenes Anvendelse i de en- gelske Miner og Fabriker, da kan det ikke negtes, at denne Historie er en lang og tung Lidelseshistorie for Børnene, selv om man tager alle hans Kraftudtryk bort. I Hovedsagen er den sand; thi han citerer ordret de en- gelske Reports og Parlamentsforhandlinger, foruden en Mængde andre trykte Kilder; hans Fremstilling stemmer desuden med de engelske Lægers Indberetninger, som jeg har læst; og Dr. Schäffle i Wien, som i et nyere Værk (Kapitalismus und Socialismus. Tübingen 1870) har skrevet mod C. Marx’s og de andre Socialdemokraters Lærdomme, indrømmer Troværdigheden af hans Fremstil- ling, benytter ordret mange Afsnit af hans Bog og mener endog, at enhver dannet Menneskeven bør læse dette Ka- pitel hos Marx. Historien begynder i Minerne, hvor baade Qvinder og unge Børn maatte arbeide som sande Slaver. Børnene brugtes til det laveste Arbeide, stode uafbrudt i Træk og Fugtighed, og fik hverken nok af Hvile eller Føde. Saa- ledes gik det i mange Aar indtil den store Sygelighed og Dødelighed vakte Statistikernes, Lægernes og Statoekono- mernes Opmærksomhed. Men Mineeierne gjorde Modstand mod alle foreslaaede Indskrænkninger, og først i 1842 lykkedes det ved en Parlamenlsakt at forbyde Fruentimmer og Drenge under 10 Aar at arbeide i Gruberne. Omtrent ligesaa tidlig havde man paavist den Fare, som den til- tagende Manufaktur-Industri medførte for de yngste Ar- bejdere, og alt i 1802 havde den ældre R. Peel, som selv forestod et Bomuldsvæveri, faaet en Lov sat igjennem, for at »sikkre og beskytte Sundheden og Moraliteten hos Lærlinge af begge Kjøn«. Natarbeide blev forbudt for Børn og deres Arbeidstid blev sat til 12 Timer. Freds-