Om Børns Anvendelse i Fabriker
Særlig med Hensyn til vore Forhold

12 Denne Fabriklov blev Grundlaget for næsten alle de senere foreslaaede og vedtagne Tillægslove, der enten søgte ved nærmere Bestemmelser at modarbeide de mange Maader, hvorpaa Loven blev omgaaet, og at indføre en mere og mere skærpet Kontrol, eller at udvide Lovbestemmelserne til at gjælde for flere og flere Fabriker, alt eftersom man, navnlig ved Dampmaskinernes mere almindelige Brug i de forskjellige Industrigrene, opdagede flere og flere Misbrug af Børnenes og Fruentimmernes Arbeide i disse forskjel- lige Industrier. Blandt de Maader, hvorpaa man søgte at omgaae Loven, synes især smaa Tillæg i Arbeidstiden (»smal thefts«) ved at stjæle 5 ä 10 Minuter fra hver Fritid f. Ex., at have været almindelig. Ligeledes det saakaldte Relaissystem, som bestod i at lade Børnene arbeide i forskjeillge Hold i forskjellige Afdelinger af samme eller en nærliggende Fabrik. Det ene Hold afløste da det andet, og hvert Hold kom saaledes til at arbeide den hele istedetfor den halve Dag. Tillægs-Fabrikloven af 1 844 søgte ved nøiere Bestemmelser at forhindre denne Omgaaen, efterat en Kommission i 1840 havde paavist hvorledes Loven blev illuderet, hvorledes Børnene led derved og hvorledes Døde- ligheden florerede. Loven bestemte ligeledes, at alle Fruen- timmer over 18 Aars Alder, skulde, hvad Arbeidstiden an- gaaer (12 o: 10|Time), sættes i Klasse med de Unge fra 13—18 Aar. Den forlangte ligeledes Skoleundervisning for Børnene overholdt. Fabrikanterne, især de mindre gode, som under Kon- kurrencen ved allehaande Kneb maatte holde Priserne og Arbejdslønnen nede og Arbeidstiden lang, opgave imidlertid ikke Kampen, men fortsatte den stadig mod Regjeringens Kommissærer, Inspektører og Lægerne; de drev det endog