Om Børns Anvendelse i Fabriker
Særlig med Hensyn til vore Forhold
Forfatter: E. Hornemann
År: 1872
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
UDK: 31.3 Hor Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000295
Emne: Thieles Bogtrykkeri
Særskilt Aftryk af ’’Hygiejniske Meddelelser” 7 B. 3 H.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
industriel Virksomhed, hvor voxne Qvinder anvendes, »med
dyb Afsky«. En af Inspektørerne, en Mr. Baker, yttrer,
at han vilde ansee det for en Lykke for Englands Manu-
fakturdistrikter, naar det blev befalet, at alle gifte Koner
med Familie ikke maatte arbeide i nogen Fabrik.
Hos os kjende vi hidtil kun lidt til slige uhyggelige
Historier; men vort Apothekervæsen er ogsaa bedre ordnet
og kontroleret end det engelske. Men hist og her sporer
man dog forbryderiske Hensigter mod Pleiebørn og Nyfødte;
og der er ingen Tvivl om, at Qvindernes Anvendelse i Fa-
brikerne ogsaa hos os har stor Betydning for Børnene og
for Familien. Missionær Sommer har derfor i sin Tid
prædiket mod at Qvinder fik Lov til at arbeide saaledes,
og ganske Uret har han ikke i dette Punkt. Frøken
Pauline Worm er derimod af den Mening, at Qvinderne
bor have Lov til frit at arbeide; og negtes dem kan det
jo ikke, naar det skeer med fornuftige Indskrænkninger.
Men Qvindearbeidet i Fabrikerne bør i hvert Fald omtales
sammen med Børnearbejdet. I Oversigten over Forholdene
her i Norden har jeg derfor stadig taget Qvinderne med,
ligesom for England, hvis Erfaringer vi ogsaa i saa Hen-
seende bør benytte.
I det Bele staaer England i denne Sag som et stort
Exempel for alle andre Lande, hvilke nu maa bøde med
for dette Lands gamle Synder mod den opvoxende Slægt
af Arbeidsklassen, dennes deraf følgende Uvidenhed, Usund-
hed og Fattigdom og de derved betingede Arbeidsstands-
ninger, høie Kulpriser o. s. v. Dette Raisonnement, som
jeg villig skal opgive for et bedre, er ialfald rigtigere end
den Forklaring, som C. Marx giver, naar han i blind
Fanatisme skyder al Skylden paa Kapitalen.