Om Børns Anvendelse i Fabriker
Særlig med Hensyn til vore Forhold

Forfatter: E. Hornemann

År: 1872

Forlag: Jacob Lunds Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 31.3 Hor Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000295

Emne: Thieles Bogtrykkeri

Særskilt Aftryk af ’’Hygiejniske Meddelelser” 7 B. 3 H.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
20 industriel Virksomhed, hvor voxne Qvinder anvendes, »med dyb Afsky«. En af Inspektørerne, en Mr. Baker, yttrer, at han vilde ansee det for en Lykke for Englands Manu- fakturdistrikter, naar det blev befalet, at alle gifte Koner med Familie ikke maatte arbeide i nogen Fabrik. Hos os kjende vi hidtil kun lidt til slige uhyggelige Historier; men vort Apothekervæsen er ogsaa bedre ordnet og kontroleret end det engelske. Men hist og her sporer man dog forbryderiske Hensigter mod Pleiebørn og Nyfødte; og der er ingen Tvivl om, at Qvindernes Anvendelse i Fa- brikerne ogsaa hos os har stor Betydning for Børnene og for Familien. Missionær Sommer har derfor i sin Tid prædiket mod at Qvinder fik Lov til at arbeide saaledes, og ganske Uret har han ikke i dette Punkt. Frøken Pauline Worm er derimod af den Mening, at Qvinderne bor have Lov til frit at arbeide; og negtes dem kan det jo ikke, naar det skeer med fornuftige Indskrænkninger. Men Qvindearbeidet i Fabrikerne bør i hvert Fald omtales sammen med Børnearbejdet. I Oversigten over Forholdene her i Norden har jeg derfor stadig taget Qvinderne med, ligesom for England, hvis Erfaringer vi ogsaa i saa Hen- seende bør benytte. I det Bele staaer England i denne Sag som et stort Exempel for alle andre Lande, hvilke nu maa bøde med for dette Lands gamle Synder mod den opvoxende Slægt af Arbeidsklassen, dennes deraf følgende Uvidenhed, Usund- hed og Fattigdom og de derved betingede Arbeidsstands- ninger, høie Kulpriser o. s. v. Dette Raisonnement, som jeg villig skal opgive for et bedre, er ialfald rigtigere end den Forklaring, som C. Marx giver, naar han i blind Fanatisme skyder al Skylden paa Kapitalen.