Om Børns Anvendelse i Fabriker
Særlig med Hensyn til vore Forhold

22 Årbeide med Hviletid for Børn fra 8—13 Aar, 12 Timer for Unge fra 12—16 Aar (alt mellem 5 Morgen og 9 Aften) og den forbyder alt Natarbeide og Søndagsarbeide for Børn under 13 Aar, i Reglen og for de Unge under 16 Aar; dog kunne Undtagelser indrømmes af Regjeringen. Til- synet blev betroet til ulønnede Lokal-Kommissioner. Det gik imidlertid i Frankrig, som det i Begyndelsen gik i England: Loven blev ikke overholdt eller agtet, men omgaaet paa mange Maader, og Børnenes Tilstand blev den samme. I 1847 lod Regjeringen derfor et nyt Lovudkast ud- arbeide, og dette skulde gjælde for ethvert industrielt Etablissement, som beskjæftigede 10 Personer uden Hen- syn til Alder og Kjøn, eller kun 5 Personer, naar disse \are Fruentimmer, unge Personer og Børn. Revolutionen 1848 gjorde at Lovudkastet, som iøvrigt i enkelte Ret- ninger snarere gjorde Børnenes Forhold værre, medens det begunstigede Fabrikanterne, ikke blev vedtaget. Først i 1851 udkom en Lov om Lærlingekontrakter, som fastsatte 10 Timers Arbeide for Lærlinge under 14 Aar og 12 Timer for Lærlinge fra 14—16 Aar, og forbød Nat- arbeide for Alle under 16 Aar, dog tilladende endel Und- tagelser med Regjeringens Samtykke. Samme Lov sætter desuden alle de Etablissementer, som høre til den lille Industri, under Regjeringens Kontrol. Saaledes findes det opgivet af Tardieu i hans Dictionnaire d’hygiéne publ., hvorimod Eugene d’Eich th al i en Artikel i Revue des deux mondes (Juli 187’2. — Les lois sur le travail des enfans dans les manufactures), hvis Opgivelser jeg lige- ledes har benyttet for at supplere mine Meddelelser, især om Frankrig, anfører, at det eneste Resultat af de Under- søgelser, som bleve anstillede under Kejserdømmet, var