Om Børns Anvendelse i Fabriker
Særlig med Hensyn til vore Forhold

Forfatter: E. Hornemann

År: 1872

Forlag: Jacob Lunds Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 31.3 Hor Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000295

Emne: Thieles Bogtrykkeri

Særskilt Aftryk af ’’Hygiejniske Meddelelser” 7 B. 3 H.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
29 til Børnepleien og Familielivet. Qvindernes Arbejdstid er omtrent som Børnenes. Fra Norge har jeg kun modtaget Oplysninger om 4 større Fabriker, med 1074 Arbeidere, nemlig 3 Væverier og Spinnerier og 1 Seildugsfabrik. Flere Fabriker have negtet at give Oplysninger, og fra en enkelt Fabrik er ikke opgivet noget Børneantal. I de øvrige Fabriker ud- gjøre Børnene (12—15 Aar) omtrent 6 pCt. af alle Arbeidere. Arbeidstiden er i Seildugsfabriken (hvor Forholdene i det Hele synes meget gunstige) 6 å8 Timer (o: de 5 Dage 9f- Time, Lørdagen 6|- T.) i de øvrige Fa- briker 10 å 11 Timer og Lørdagen 7 T. De arbeidende Qvinders Antal er 739 eller omtrent -| af alle Ar- beidere, og af disse vare kun 95 gifte, Resten 644 ugifte; altsaa over 6 Gange flere Ugifte end Gifte. Lige- ledes et ret heldigt Forhold. Arbeidstiden for Qvinderne er fra 10 til 12 Timer med 1 Times Ophold, og om Lørdagen kun 7 T. Ved et større Væveri have Qvinderne hver anden Uge Natarbejde; drikke megen Kaffe; lide af Blegsot, Kardialgi og chroniske Ka- tarrhen Ved Seildugsfabriken arbeide de i Reglen paa Akkord. For Danmarks Vedkommende har jeg, som rimeligt var, modtaget de fleste udførligere Oplysninger. Jeg kan endog meddele en lille historisk Oplysning, som Etatsraad Mansa har forsynet mig med, og som viser, at Børnenes Anvendelse til Fabrikarbeide paa en Maade er meget gam- mel her i Landet. Den Fængselsbygning, som tidligere stod paa Christianshavns Torv og kaldtes »Børnehuset«, havde nemlig sit Navn derfra, at Christian den 4de, som oprindelig havde ladet Vartou Gaard udenfor Kjøben-