Om Børns Anvendelse i Fabriker
Særlig med Hensyn til vore Forhold

Forfatter: E. Hornemann

År: 1872

Forlag: Jacob Lunds Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 31.3 Hor Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000295

Emne: Thieles Bogtrykkeri

Særskilt Aftryk af ’’Hygiejniske Meddelelser” 7 B. 3 H.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
Dag, og hvor Arbeidstiden er lang er der i Reglen flere Ophold til Hvile og Føde. I Tobaksfabrikerne er Arbeidstiden de fleste Steder 5 å 6 Timer, sjeldnere 12 å 13 Timer, og da i Hold og med 3 Ophold. De mindste Børn arbeide ikke stadig. I Fajancefabrikerne synes Arbeidstiden noget lang, men kun hver 2den Dag i den ene Fabrik (med Skole- gang den anden Dag). I de øvrige Fabriker arbeide Børnene fra 5 til 8 Timer; kun i Glasværkerne gaaer Arbeidstiden op til 9 ä 10 Timer, og i disse Fabriker maa Børnene tilmed arbeide om Natten. Forholdene synes imidlertid ordnede saaledes (hvad jeg senere skal omtale), at Børnene ikke lide derved. Dette maa snarere antages at være Tilfældet i de Trykke- rier, hvor Børnene maae arbeide fra Kl. 11 Aften til 6 Morgen; thi Børnene taale i Reglen ikke Nattevaagen, uden at deres Sundhed lider derved. Af Oversigten sees, at der blandt Arbejderne findes 923 voxne Qvinder, deraf 498 gifte og 425 ugifte. Qvinderne udgjøre altsaa omtrent | af alle Arbejderne (Maskinfabrikerne fraregnede) og der findes flere gifte end ugifte Qvinder blandt de Arbeidende. Dette af- viger meget fra Forholdet i Sverige og Norge, hvor Qvin- derne udgjorde resp. Halvdelen og | af alle Arbeiderne; men det uheldigste er at de gifte Qvinders Antal i de danske Fabriker er ikke saa lidt større end de ugiftes, omvendt af hvad Tilfældet var i Sverige og Norge; thi dette gaaer ud over Børnene og Familielivet. Fra enkelte Fabriker opgives desuden, at de ugifte Qvinder ogsaa have Børn, hvilket er endnu uheldigere, medens det dog tør formodes, at vi i saa Henseende ikke ere værre stillede, men maaskee