Om Børns Anvendelse i Fabriker
Særlig med Hensyn til vore Forhold
Forfatter: E. Hornemann
År: 1872
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
UDK: 31.3 Hor Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000295
Emne: Thieles Bogtrykkeri
Særskilt Aftryk af ’’Hygiejniske Meddelelser” 7 B. 3 H.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dag, og hvor Arbeidstiden er lang er der i Reglen flere
Ophold til Hvile og Føde.
I Tobaksfabrikerne er Arbeidstiden de fleste Steder 5
å 6 Timer, sjeldnere 12 å 13 Timer, og da i Hold og
med 3 Ophold. De mindste Børn arbeide ikke stadig.
I Fajancefabrikerne synes Arbeidstiden noget lang,
men kun hver 2den Dag i den ene Fabrik (med Skole-
gang den anden Dag).
I de øvrige Fabriker arbeide Børnene fra 5 til 8 Timer;
kun i Glasværkerne gaaer Arbeidstiden op til 9 ä 10 Timer,
og i disse Fabriker maa Børnene tilmed arbeide om
Natten. Forholdene synes imidlertid ordnede saaledes
(hvad jeg senere skal omtale), at Børnene ikke lide derved.
Dette maa snarere antages at være Tilfældet i de Trykke-
rier, hvor Børnene maae arbeide fra Kl. 11 Aften til 6
Morgen; thi Børnene taale i Reglen ikke Nattevaagen, uden
at deres Sundhed lider derved.
Af Oversigten sees, at der blandt Arbejderne findes
923 voxne Qvinder, deraf 498 gifte og 425 ugifte.
Qvinderne udgjøre altsaa omtrent | af alle Arbejderne
(Maskinfabrikerne fraregnede) og der findes flere gifte
end ugifte Qvinder blandt de Arbeidende. Dette af-
viger meget fra Forholdet i Sverige og Norge, hvor Qvin-
derne udgjorde resp. Halvdelen og | af alle Arbeiderne;
men det uheldigste er at de gifte Qvinders Antal i de danske
Fabriker er ikke saa lidt større end de ugiftes, omvendt
af hvad Tilfældet var i Sverige og Norge; thi dette gaaer
ud over Børnene og Familielivet. Fra enkelte Fabriker
opgives desuden, at de ugifte Qvinder ogsaa have Børn,
hvilket er endnu uheldigere, medens det dog tør formodes,
at vi i saa Henseende ikke ere værre stillede, men maaskee