Landbygninger
Skolearbeider Fra Bygmester Snedker Og Malerskolen Ved Holbæk 1916

År: 1916

Forlag: JUL GIELLERUPS FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 36

UDK: 728 6

DET HOFFENSBERGSKE ETABL. KJØBENHAVN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
Side 23. Vinkelhus til en Husmand. At Vinkelhuset er saa yndet skyldes vel dels den forholdsvis lune Gaard i Vin- kelen og dels den ydre Adskillelse af Stuehus og Stald i hver sin Fløj. En Adskil- lelse helt i hver sit Hus eller, som det er meget almindeligt, kun med Forbindelse ved en lille Mellembygning, er mindre økonomisk, idet der bliver to Gavle mere. I Forhold dertil koster Indretning af Port og Lade i Krogen mellem Husene væsenlig kun Taget og Gulvet. Forbindelserne mellem Lofterne har ogsaa sin Betydning. Side 24. Trefløjet Husmandshus. Den trefløjede Form, som den særligt er opdyrket i de gamle fynske Huse, er vel den smukkeste af alle. Men at skille Stald og Lade ad paa hver sin Side af Stuehuset lader sig ikke længere gøre. Boligen er her, som saa ofte krævet, for at undgaa Staldluft, helt fraskilt. Side 25—28. Firelænget Bondegaard. Planen er gammeldags men endnu meget almindelig, navnlig i det nordlige Jyl- land. Indkørselsporten fører ind midt i Gaarden, ligefor den sidder en Tagkvist midt i Staldlængen. Tværporten i Laden og Stuehusdøren ligger i Gaardens anden Akse. Ladeporten mod Marken er gjort høj for Indkørsel med Læs. Ko- og Svinestald i samme Rum anses af mange Landmænd for heldigt. Svinestalden har Mugegang langs Ydervæggen med Døre til at svinge hen og lukke for Stierne. I Kostalden er Skillerum for hver to Baase, hvortil Køerne bindes. De fire vandrette Rør over Krybben hindre Køerne i at gaa frem i Baasene og fastholder tillige Skillerumme- nes Forkanter, Bagkanterne fæstes i lodretstaaende U-Jern, nedstøbte i Gulvet. Ved den ene Side af hvert Skillerum sidder en Klap afpasset efter Krybbens Form som Skillerum for Roer og Kraftfoder. Klappen er fastgjort paa et Rør langs Krybben. Med et Haandtag drejes alle Klapperne opad, mens der vandes eller Krybberne fejes. 1 Hestestalden er Betonkrybbe; den holder Foderet køligt og er hverken værd at bide eller sparke i. Paa langs i den brede Krybbe er nedstøbt et Gitter af lod- rette Jernrør. Gitteret forhindrer Hesten i at søle i Foderet, idet Foderet (af alle Slags) lægges foran Gitteret, og Afstanden mellem Rørene ikke er større, end at Hesten lige kan faa Mulen imellem. Side 29—31. Udlænger til en Bondegaard. Jeg har bygget tre Gaarde af denne Type. Den viser sig at være praktisk og meget økonomisk, idet den store Dybde i Hovedlængen giver meget Rum i Forhold til Ydervæg og Tagarealer. Den centrale Beliggenhed af Stalde og Lade om Gen- nemkørselsporten giver Lunhed og smaa Transportafstande. Tærskemaskinen staar midt i Laden op til Porten og tærsker Halmen direkte op paa Staldloftet. Om Vinteren kan der spændes for og fra i Porten. De smaa Sidelænger til Vognport, Karlekammer, Brændsel etc. giver „Gaarden" Lunhed, Anseelse og Hygge. Der er tænkt et symmetrisk Stuehus midt for Gaarden. 7