De Danske Statsbaner: Samling Af Alm Ordrer Og Bestemmelser M.V.
Serie E.
År: 1911
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 448
UDK: 625
(Ordrer Vedrørende Organisation Og Personalet Samt Fribefordringsbestemmelser M.M.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
I. 1. Lov om Statsbanernes Ordning af 15. Maj 1903.
§ 8.
Fast Ansættelse ved Statsbanerne sker for enhver,
der ikke har kongelig Udnævnelse, med 3 Maaneders gen-
sidig Opsigelsesfrist. Forseelser og Forsømmelser kunne
dog medføre Afsked uden Varsel eller med kortere Varsel.
Den faste Ansættelse giver Ret til Lønning efter Reglerne
i Afsnit II — efter Omstændighederne tillige til en vis Ud-
bytteandel efter Reglerne i Afsnit III — samt Adgang til
Pension efter Reglerne i Afsnit IV.
Enhver, der ansættes fast, faar en skriftlig Udfærdi-
gelse herom, indeholdende Angivelse af Tiden, fra hvilken
hans faste Ansættelse regnes.
§ 9.
De fast ansatte, der have fyldt det 70de Leveaar, ere
berettigede til at forlange Afsked med den Pension, der
maatte tilkomme dem efter de til enhver Tid gældende
Regler.
Samme Ret have Lokomotivførere, Lokomotiv- og
Skibsfyrbødere, Togførere og Togbetjente, naar de have
fyldt det 65de Leveaar. For saa vidt Ret til at forlange
Afsked med det 65de Aar efter de hidtil gældende Regler
har været tillagt andre ansatte, bevares denne Ret, saa-
længe vedkommende forbliver i sin nuværende Stilling.
§ 10.
Generaldirektøren og Direktørerne maa ikke, og
samtlige øvrige ved Statsbanerne ansatte maa kun med
Ministerens Samtykke, uden for deres Embedsgerning ved
Statsbanerne paatage sig noget Arbejde ved Jærnbaner
eller ved Jærnbaneanlæg eller for Befordringsmyndigheder,
som konkurrere med Statsbanerne, eller for Selskaber eller
private, der staa i Kontraktsforhold til Statsbanerne.
§ 11.
De sjællandske Statsbaners Reservefond ophæves.
Dens i Statsbanernes Bygninger indestaaende Beløb be-
tragtes fremtidig som tilhørende Statsbanerne, medens dens
øvrige Aktiver indgaa i Statskassen.