De Danske Statsbaner: Samling Af Alm Ordrer Og Bestemmelser M.V.
Serie E.

138 I. 10. Tjenesteboliger. Sygdom hos Stik- kelsbær- buske. banernes Havearealer, og vil Statsbanernes Plantører saa- vidt muligt dermed føre Kontrol. Ved Plantningen vil vedkommende Plantør være villig til lejlighedsvis at give Anvisning og Raad, navnlig i Hen- seende til Valg af Planter og Jordens Behandling til Mod- tagelsen at Planterne. Hvert Efteraar vil der udgaa Meddelelse om, naar Andragender om Planter vil være at indsende. Nr. 37 (gl. Nr. D 1943). Det er blevet oplyst, at en for Stikkelsbæravlen meget farlig Sygdom — »Stikkelsbærdræberen« — er frem- kommet i flere af de Statsbanerne tilhørende Haver. For at give Brugerne af Haverne Midler til at komme til Kundskab om Sygdommens Tilstedeværelse og dens Be- kæmpelse, hidsættes følgende Vejledning og Regler til Iagt- tagelse: »Stikkelsbærdræberen« er en Art Meldugsvamp (ogsaa kaldet »den amerikanske Stikkelsbærmeldug«), som i de senere Aar er optraadt meget ondartet paa Stikkelsbær og har anrettet alvorlig Skade for Stikkelsbæravlen flere Ste- der her i Landet; den samme Svamp er — dog kun en- kelte Steder — ogsaa fundet paa Ribs, Solbær. Guldribs og Bjærgribs. Sygdommen begynder i Maj—Juni Maaneder paa de unge Bær og paa Spidserne af de fremvoksende Aarsskud. Den viser sig først som et kridhvidt melet Overtræk, som senere bliver blegbrunt. Tilsidst dannes mørkebrune Skor- per paa de syge Plantedele. Bærrene bliver tørre og ind- skrumpne; Aarsskuddene standse deres Vækst. Sygdommen er meget smitsom og spredes i Sommerens Løb fra Busk til Busk, fra Have til Have. Svampen overvintrer paa Skudspidserne og paa de nedfaldne Bær og Blade. Bekæmpelsen af Stikkelsbærdræberen foretages bedst ved Vintertid efter følgende Regler: 1. Buskene skæres ned, saaledes at der af alle Grene fjernes et Stykke paa mindst 5—6 Tommers Længde. Dette maa ske inden Midten af Marts.