Amatør Fotografen
Haandbog for Begyndere

180 af fixernatron omhyggeligste berøring med Positivprocessen. Er negativet hårdt, kan en blødere kopi fåes, ved at man udsætter kopien nogle øieblikke for dagslyset, idet det tages ud af kopirammen. Tonebadet må prøves med lakmuspapir, hvis billederne biir ujevnt tonede. Viser den (side 130) angivne prøve, at badet er surt, må der tilsættes mere alkali. Når tonebadet er udbrugt, biir billederne gulagtige og grønne i halvtonerne; nyt bad! Det nytter ikke at tilsætte det gamle ton fixer bad guld. Når der anvendes et tonebad med rliodanammouium, bør billederne efter vaskningen hærdes i et alunbad. Hvis billederne tørres på glas- eller ferrotypplade, må denne først renses grundigt med vand og svamp. Flekker på billederne kommer som oftest eller andre kemikalier på fotografens fingre. Bruges et delt tonebad, må man på det undgå, at der kommer spor af fixernatron i kopien enten før eller under toningen. Vaskningen foregår bedst derved, at man lægger kopierne over fra en skål i en anden og stadig vexler vand i skålerne. 145. Forskjellige sorter aristopapir. Som nævnt er det et papir med klorsølv i gelatin, der kaldes aristopapir, og således kan forekomme under de forskjelligste navne, hvoraf vi skal nævne de almindeligste nemlig: Liesegangs aristo, Kurz’s klorsølvpapir, Obernetterpapir, Eastmans «Solio- papir», Buhiers Portrait-papir og Mignon-papir (mat overflade), Stolze’s klorsølvpapir A; holdbart, forsølvet gelatinpapir fra Dresdener Albuminpapirfabrik o. m. fl. Man må ikke være for ængstelig ligeoverfor fabrikanternes forskrifter for disse forskjellige papir sorters behandling-, idet de kan behandles omtrent ens. Har man derfor fundet et