Amatør Fotografen
Haandbog for Begyndere

Positivprocessen. 184 denne medfører, hvor let papiret fordærves mider processen, hvor hurtig billederne gulnes og bleges, og hvor tidsrøvende selve fremgangsmåden er; den fedtagtige glans hos billederne kan heller ikke siges at tilfredsstille kunstneriske fordringer. Også arbeidet med aristopapir (klorsølv-gelatin) er ganske penibelt. Det egner sig bedst for sådanne billeder, hvori man ønsker, at alle detaljer skal komme frem. Også platinakopiering (platinotypi) hørte indtil for kort tid siden til de måder, 'som vi skulde lade ude af betragtning på grund af dens omstændelighed og vanskelighed. Ikke alene at papiret måtte behandles med den største ængstelighed for at beskytte det mod fugtig luft, men de exponerede billeder måtte også «fremkaldes» i varmt natriumoxalat. Dette kan imidlertid nu undgåes ved det af ingeniørkaptein Pizzighelli opfundne platinapapir, som ikke forlanger nogen kunstig frem- kaldelse, ikke trænger nogen toning og fritager for anven- delsen af det ubehagelige fixernatron. Dette Pizzighellipapir, som nu fabrikeres af mange firmaer, giver trods den enkle behandlingsmåde resultater, som tilfreds- stiller alle kunstneriske fordringer. Papiret, som må opbevares tørt, kopieres på sædvanlig måde i kopirammen, indtil det har nået den kraft, som man endelig ønsker af det. Dette bemerkes, idet man med mun- den ånder på papiret (et hjørne af det). Når det er tilstræk- keligt kopieret, puster man på det med munden til alle dele er lige meget fremkomne. Man kan også holde det over en dampende kjedel eller en skål med kogende vand. Det må ikke fugtes direkte med vand. Derpå lægges det i meget fortyndet ’ saltsyre (i en almindelig trepægls flaske med vand omtrent 10 gr. saltsyre eller en blanding af 1 : 70). For at få de lyse partier ganske