Amatør Fotografen
Haandbog for Begyndere

Diapositiver. 189 Billedets høide er det som nævnt ikke så nøie med; men dets bredde bør ikke overstige 70 mm. Man tager kopien ud af rammen, lægger den med billedsiden ned og sætter på bag- siden af høire, billede med en blyant bogstavet h, hvilket be- tyder, at det skal stå tilhøire på kartongen, derpå skj ærer man sig bedst ud af tynd karton en model 70 mm. bred til at skj ære alle billederne efter. Billederne bør dernæst skj æres således, at der på høire side af det venstre viser sig lidt mere af gjenstandene end på høire side af det høire billede. Når man så klæber billederne 2 å 3 mm. fra hinanden på mørk karton f. ex. chokolaclefarvet, så vil billederne få relief også ligeoverfor kartongen og ligesom ligge bagenfor denne. Fra Chadwick i Manchester får man kjøbt modeller af zink til at skj ære efter med tre forskj ellige billeclafstande. Når man, hvad der ubetinget er smukkest, kopierer ste- reoskophillederne på diapositivplader med matsleben bagside, bør der hertil benyttes særskilte kopirammer som bl. a. også fåes fra den samme fabrikant som foran nævnt. 156. Kopier på glas eller gelatin, transparenter, diapositiver. De såkaldte diapositiver eller transparent- billeder adskiller sig fra de sædvanlige kopier kun derved, at de må sees i gjennemskinnende lys. De fremstilles fordet- meste på glas og kan ophænges på vinduer eller andetsteds, hvor lyset skinner igjennem dem. Et diapositiv adskiller sig altså fra et negativ deri, at lys og skygger i det er rigtige og ikke omvendte. For at fremstille et diapositiv lægger man en lidet følsom tørplade i kopirammen under et negativ og be- lyser det fra 5 sekunder indtil et minut i mørkkammeret ved hjælp af en gasflamme eller en anden flamme. Rammen hør holdes ca. en J/a meter fra lysflammen. Man bør fremkalde med oxalat og sætte til betydelig meget bromopløsning og