Amatør Fotografen
Haandbog for Begyndere

Billedets dannelse i mørkkassen «kameraet». Tabel I. cl i milli- ! meter. f . i centi- meter. 1) i meter. d i milli- meter. f i centi- meter. 1) i meter. 0,2 5 0,13 0,7 61 4,92 0,3 11 0,45 0,8 80 6,20 0,4 20 1,00 0,9 100 11,24 0,5 30 2,00 1,0 123 15,11 0,6 44 3,30 «Kiiappenålshulfotografi» kalder engelskmændene denne metode, og- det er jo meget betegnende; det er metodens største ulempe, at belysningen biir så svag og derved belysningstiden (expositionen) temmelig lang. Men på den anden side har den fordelen af at tegne matematisk rigtigt og tilsteder ligeledes fra samme standpunkt at tage større eller mindre billeder, alt eftersom man trækker kameraet kortere eller længere ud. Fotograferer man f. ex. arkitektur, så kan man fra samme standpunkt fotografere såvel det hele bygværk som detaljer i det. Apparatet omfatter en synsvinkel optil 1200 eller måske mere. Endvidere er der adskilligt spille- rum i den skarpe indstilling; man har således i ovenstående tabel angivet afstanden mellem matskiven (den fotografiske plade) og objektivhullet til 30 cm., når man skal fotografere en gjen- stand i 2 m. afstand, medens man vil få et tilstrækkeligt skarpt billede også ved udtræk større end 30 cm. og ved et noget mindre f. ex. 25 cm. ved samme størrelse af hullet; det er kun billedets størrelse og lysstyrke, som biir forskj ellig. Man kan bruge et almindeligt fotografisk kamera (med langt udtræk) og forarbeide sig pladen med hullet eller de forskj ellige huller selv f. ex. i ganske tynd karton ved at brænde det med en glødende nål.