Amatør Fotografen
Haandbog for Begyndere

Objektivernes feil. 19 drivelse af perspektivet ved storvhiklede objektiver, hvor- om senere. 22. Farvespredning (dispersion). Vi kommer nu til en afvigelse, som ved første øiekast kunde synes at kuldkaste alt, hvad vi tidligere har udviklet; men det skal snart indses, at dette ikke er tilfældet. Falder der en smal, hvid lysbundt (solstråle) på et glasprisme, så skulde den efter det i 2 (fig. 6) sagte fortsætte sin vei brudt og træffe skj ærmen (matskiven) S—S' i punk- tet r. Man vil imidlertid bemærke, at dette ikke er tilfældet, men at der istedetfor punktet r vil skjærmen, og at denne vil vise alle regnbuens farver, idet den øverste er rød, derpå orange, så gul, så grøn, derpå blå og nederst biir violet. Man slutter heraf, at det hvide lys (sollyset) er sammen- sat af røde, orange, gule, grønne, blå og violette stråler. Endvidere ser man, at glasprismet bryder disse forskjelligt farvede stråler forskjelligt, idet f. ex. de røde og gule stråler brydes mindre end de blå og violette. Dette kaldes lysets farvespredning eller dispersion og den herved frem- komne stribe er det, som kaldes spektret. Man vil heraf forstå, at vor tidligere betegnelse lysets brydningsindex ikke længere har almengyldighed for enhver lysstråle, men kun må referere til en bestemt farve. Vore tidligere betegnelser gjælder derfor fuldt ud, når vi kun