Amatør Fotografen
Haandbog for Begyndere

Objektivernes feil. 21 at begges spektra biir ligestore, så ophæves altså farvespred- ningen, men ikke lysstrålens.brydning. Linser er nu kun modificerede prismer (lig. 24 b), og for dem gjælder det samme; en akromatisk linse må altså under alle omstændigheder bestå af to sammenkittede enkelte linser af tbrskjellige glassorter. brændpunkt (synsbrænd- stærkere virkende strålers 24. Kemisk brændpunkt. Vor i 7 givne forklaring af hov ed bræ nd punktet vil efter dette ikke længere slå til for et objektiv, som ikke er akromatisk, idet dette vil give for- skjellige brændpunkt,er for de forskjellige farvestråler. De gule lysstråler virker stærkest på øiet, medens de blå og violette har stærkest virkning på den fotografiske plade (kemisk virkning’). Når man derfor med , objektivet indstiller en gjen- stands billede på matskiven, så kommer man uvilkårlig- til at stille denne i de gule strålers punktet), medens de kemisk brændpunkt ligger foran matskiven og- derfor vil spredes [på den. Objektivet siges da at have et kemisk brændpunkt, hvilket er en feil, som ikke bør forekomme. Objektivet må akromatiseres således, at de blå strålers fokus (brændpunkt) falder sammen med de gules. Man vil heraf forstå, at et objektiv, som ved indstillingen viser sig at give et skarpt, godt billede på matskiven dog kan give et uskarpt, dårligt billede på den fotografiske plade, idet det kemiske brændpunkt vanskelig kan bemerkes med øjnene. Forat undersøge, om et objektiv har denne feil, må