Amatør Fotografen
Haandbog for Begyndere

Forfatter: C.W. Talén

År: 1894

Forlag: TH. Steens Forlagsexpedition

Sted: Kristiania

Udgave: Anden Udgave

Sider: 232

UDK: 77 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000127

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
Nødvendige egenskaber hos objektivet. 27 lysstrålerne falder, så kaldes di for den virksomme åbning, hvis de yderste randstråler kan benyttes. Dette er imidlertid sjelden tilfældet iethvert fald ved enkle, akromatiske linser, og de yderste randstråler dækkes derfor ved en fast blende (fig. 28b), hvis radius er = y og diameter således er = 2y = d; dette er da objektivets virksomme åbning ved det enkle objektiv. Sættes der ind forskjellige blender med mindre åbninger foran objektivet, så biir disse de virksomme åbninger. I et dobbeltobjektiv betragtes vel som regel døn første linies diameter som den virk- somme åbning; men som regel er den for stor. Den største blende, som sættes ind, vil være lidt min- dre end den virksomme åbning, som vil være melléin- og større end den benyttede blende. Indstiller man på en fjern gjenstand og så erstatter matskiven med en karton- skive, hvori der er skåret en liden rund åbning (med 4 mm. til 5 mm. diameter), som derpå i et mørkt rum belyses stærkt, så vil den på objektivets forreste linse give et billede, hvis diameter man kan måle med en passer. Var denne diameter D og den tilsvarende i blenden d, så er forholdet mellem den virksomme åbning og blendeabningen, hvilket gjældei for alle de til objektivet hørende blender. 30. Objektivernes lysstyrke. Den lysmængde, som slipper ind i et objektiv, står i direkte forhold til fladeindholdet af dets virksomme åbning. Da denne er en cirkel med radius = y, eller diameter = d, så er dens TI d n 72 fladeindhold A = n yl — 3,14 y2 = — 0,8 d . Fig. 29.