Økonomisk Anvendelse Af Tørv Og Koks Til Kakkelovne Og Komfurer
Forfatter: Jess Jensen
År: 1917
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kbhvn.
Sider: 29
UDK: 662.9
Teknologisk Institut
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
D.
Varmefladen.
(Plan 3).
12. Direkte Varmeßade. Ved Forbrændingen kan
naas en Maximums-Temperatur paa 2000° C. En saa
høj Temperatur vilde imidlertid snart ødelægge et
alm. Ildsted og dettes Konstruktion er derfor baseret
paa straks at formindske Temperaturen til 600—800°
i det egentlige Ildrum og derfra aftagende til højst
ca. 200—300° ved Ildstedets ydre Begrænsnings-Vægge,
som saaledes naturligt kommer til at danne Ild-
stedets direkte Varmeflade, der i Ovnen paa Plan 3
er den udvendige Overflade af det indre Rundstykke
af Støbejern (Grisen).
13. Indirekte Varmeßade. Ved nogenlunde stærk
Fyring i et Ildsted kan den direkte Varmeflade i Gri-
sen ikke bringe Røgtemperaturen saa langt ned, som
en økonomisk Fyring kræver. Derfor suppleres med
den indirekte Varmeflade, der enten kan placeres ved
Siden af Grisen (Kalorifere-Typen) eller ovenpaa Gri-
sen (Kakkelovns-Typen). Paa Plan 3 danner det øvre
Rundstykke den indirekte Varmeflade, som er fyldt
med Sten, saa at der dannes et Varmemagasin, der
kun afgiver sin opsparede Varme, naar Forbrændin-
gen er ophørt.
14. Opvarmning. I Opvarmnings-Øjemed er baade
den direkte og indirekte Varmeflade nyttige, idet
den sidstes Nyttevirkning vokser, jo stærkere der
maa fyres i koldt Vejr. Ligeledes bliver Nytten af
den indirekte Varmeflade større, jo større Ovnen er.
Smaa Ovne kan endog undvære indirekte Varme-
flade, naar der vælges et Ildsted af rigelig Størrelse
i Forhold til vedk. Værelse. Ribber paa Grisens