Økonomisk Anvendelse Af Tørv Og Koks Til Kakkelovne Og Komfurer
Forfatter: Jess Jensen
År: 1917
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kbhvn.
Sider: 29
UDK: 662.9
Teknologisk Institut
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Yderside, erstatter ogsaa til en vis Grad den indi-
rekte Varmeflade.
15. Anspænding. Fyringen i en godt konstrueret
Koksovn kan normalt forceres saa stærkt, at den
totale Varmeflade afgiver 5000 Calorier pr. m3 i Mid-
del, svarende til ca. 200° i Røgrøret, saa at dette
netop begynder at spytte, naar det vædes med en
Draabe Vand. Stærkere bør Fyringen aldrig for-
ceres, da Ildstedet ellers let ødelægges. Denne Max-
fyring bør dog kun være nødvendig i meget koldt
Vejr; i modsat Fald er Ovnen valgt for lille i Forh.
til Værelset.
Ved Fyring med Tørv i en Koksovn vil det næppe
lade sig gøre at anspænde Ovnen mere end til ca.
4000 Cal. pr. m2, saa at man i stærk Frost nødes til
at brænde Koks i sin Ovn. I mindre koldt Vejr skal
man følgelig spare paa sine 6 Hektoliter og bruge
Tørv i saa stort Omfang som gørligt.
16. Nyttegrad. Den ovennævnte Max-Anspænding
ved Koksfyring med fuldstændig Forbrænding svarer
til, at ca. 85 °/o af Brændstoffets Brændværdi i Punkt
1 kommer Værelset tilgode i Form af Varme (85 %
Nyttegrad). Ved mindre Anspænding bliver Nytte-
graden større, saa at man gennemsnitlig kan regne
med 90 % Nyttegrad i Varmesæsonen; jvf. Skemaet
i Punkt 1 svarer dette til, at i Middel repræsenterer
1 kg rent Brændstof
8000 Cal. x 90 % Nytte = 7200 Nytte-Calorier.
kg
For Tørvefyring foreligger desværre ikke sikre
Maalinger over Nyttegraden, men antagelig vil denne
ligge noget lavere end for Koks, da det ikke er sand-
synligt, at Tørvenes Gasindhold bliver fuldstændigt
forbrændt i en Ovn, som er beregnet for Koks. An-