Arbejderbeskyttelsen og det industrielle Hjemmearbejde
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse" den 25. Marts 1909
Forfatter: V. Haarløv
År: 1909
Serie: Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse
Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 19
UDK: 331.823 Haar
DOI: 10.48563/dtu-0000049
Med Diskussion.
7. Hefte.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hjemmearbejdet, navnlig med det Formaal at forbedre Arbejds-
lønnen; i den Resolution, som af Delegerede for alle Lande ved-
toges paa den internationale Forenings Møde i Luzern 1908, udtales
det, at Hjemmearbejdets daarlige Stilling navnlig hidrører fra de
utilfredsstillende Lønforhold, og at det derfor i første Linie gælder
om at udfinde Midler til Forhøjelse af Arbejdslønnen.
En Følge af denne Henvendelse fra »Dansk Forening for Ar-
bejderbeskyttelse« til den danske Regering er det blevet, at der i
Aaret 1908 ved offentlig Foranstaltning er bleven indsamlet en
Række Oplysninger om de Vilkaar, hvorunder det industrielle
Hjemmearbejde udøves her i København. Dette Materiale bear-
bejdes for Tiden i Statens statistiske Bureau, som foreløbig har
meddelt nogle Oplysninger for de enkeltsiddende Syersker i den
egentlige Konfektionsindustri.1)
Der beskæftiges i København ved Konfektionsindustri i Ar-
bejderens eget Hjem henimod 6000 enkeltsiddende Syersker, og af
disse foreligger der ved ovennævnte Undersøgelse Oplysning om
1526 eller over en Fjerdedel. 574 eller 38 pCt. var ugifte, 634 eller
41 pCt. var gifte og 318 (21 pCt.) Enker. Godt to Femtedele (42
pCt.) havde jævnt Arbejde Aaret igennem; det var navnlig Linned-
og Handskesyerskerne, der vare nogenlunde jævnt beskæftigede
170 pCt.); af Kaabe- og Overstykkesyerskerne havde derimod kun
14 pCt. jævnt Arbejde hele Aaret. To Femtedele af samtlige Syer-
sker havde ledig Tid, i Gennemsnit henimod 100 Dage om Aaret.
Den ledige Tid indtraf navnlig i de to Sommermaaneder Juni—
Juli og de to Vintermaaneder December—Januar. Paa den anden
Side havde paa visse Tider af Aaret 56 pCt. af Syerskerne særlig
travlt (med gennemsnitlig 146 travle Dage aarlig). Efteraarssæ-
sonen begyndte i August og kulminerede i September og Oktober.
Foraarssæsonen, der begyndte i Februar og kulminerede i April
og Maj, var dog navnlig for Herrekonfektion af langt større Be-
tydning end Efteraarssæsonen. For Kaabe- og Overstykkesyer-
sker var baade den ledige og travle Tid af længst Varighed (hen-
holdsvis 112 og 190 Dage). I Sammenligning med Resultaterne
af den Undersøgelse af københavnske Syerskers Livsvilkaar, der
blev foretaget af Poul Sveistrup i Begyndelsen af 1890erne,
er Hjemmearbejdet i Konfektionsindustrien blevet jævnere.2) For-
T) Jfr. Statistiske Efterretninger, Nr. 4, 1909.
2) Jfr. Poul Sveistrup: Syersker, et Bidrag til Belysning af
de københavnske Syerskers Kaar, 1894.