Arbejderbeskyttelsen og det industrielle Hjemmearbejde
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse" den 25. Marts 1909

Forfatter: V. Haarløv

År: 1909

Serie: Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse

Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 19

UDK: 331.823 Haar

DOI: 10.48563/dtu-0000049

Med Diskussion.

7. Hefte.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
Hjemmearbejdet, navnlig med det Formaal at forbedre Arbejds- lønnen; i den Resolution, som af Delegerede for alle Lande ved- toges paa den internationale Forenings Møde i Luzern 1908, udtales det, at Hjemmearbejdets daarlige Stilling navnlig hidrører fra de utilfredsstillende Lønforhold, og at det derfor i første Linie gælder om at udfinde Midler til Forhøjelse af Arbejdslønnen. En Følge af denne Henvendelse fra »Dansk Forening for Ar- bejderbeskyttelse« til den danske Regering er det blevet, at der i Aaret 1908 ved offentlig Foranstaltning er bleven indsamlet en Række Oplysninger om de Vilkaar, hvorunder det industrielle Hjemmearbejde udøves her i København. Dette Materiale bear- bejdes for Tiden i Statens statistiske Bureau, som foreløbig har meddelt nogle Oplysninger for de enkeltsiddende Syersker i den egentlige Konfektionsindustri.1) Der beskæftiges i København ved Konfektionsindustri i Ar- bejderens eget Hjem henimod 6000 enkeltsiddende Syersker, og af disse foreligger der ved ovennævnte Undersøgelse Oplysning om 1526 eller over en Fjerdedel. 574 eller 38 pCt. var ugifte, 634 eller 41 pCt. var gifte og 318 (21 pCt.) Enker. Godt to Femtedele (42 pCt.) havde jævnt Arbejde Aaret igennem; det var navnlig Linned- og Handskesyerskerne, der vare nogenlunde jævnt beskæftigede 170 pCt.); af Kaabe- og Overstykkesyerskerne havde derimod kun 14 pCt. jævnt Arbejde hele Aaret. To Femtedele af samtlige Syer- sker havde ledig Tid, i Gennemsnit henimod 100 Dage om Aaret. Den ledige Tid indtraf navnlig i de to Sommermaaneder Juni— Juli og de to Vintermaaneder December—Januar. Paa den anden Side havde paa visse Tider af Aaret 56 pCt. af Syerskerne særlig travlt (med gennemsnitlig 146 travle Dage aarlig). Efteraarssæ- sonen begyndte i August og kulminerede i September og Oktober. Foraarssæsonen, der begyndte i Februar og kulminerede i April og Maj, var dog navnlig for Herrekonfektion af langt større Be- tydning end Efteraarssæsonen. For Kaabe- og Overstykkesyer- sker var baade den ledige og travle Tid af længst Varighed (hen- holdsvis 112 og 190 Dage). I Sammenligning med Resultaterne af den Undersøgelse af københavnske Syerskers Livsvilkaar, der blev foretaget af Poul Sveistrup i Begyndelsen af 1890erne, er Hjemmearbejdet i Konfektionsindustrien blevet jævnere.2) For- T) Jfr. Statistiske Efterretninger, Nr. 4, 1909. 2) Jfr. Poul Sveistrup: Syersker, et Bidrag til Belysning af de københavnske Syerskers Kaar, 1894.