Arbejderbeskyttelsen og det industrielle Hjemmearbejde
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse" den 25. Marts 1909
Forfatter: V. Haarløv
År: 1909
Serie: Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse
Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 19
UDK: 331.823 Haar
DOI: 10.48563/dtu-0000049
Med Diskussion.
7. Hefte.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
er det forbudt at lade Klædningsstykker forfærdige og rense i et Hus
eller i en Del af samme, hvori der findes Patienter med Skarlagens-
feber, Difteritis, Kopper og andre smitsomme Sygdomme (Factory
and Workshop Act 1901) x). I forskellige nordamerikanske Stater
kunne Sundhedsmyndighederne skride ind, saafremt Klædnings-
stykker, der forfærdiges i Beboelseslejligheder, behandles uren-
ligt, eller selve de paagældende Rum vise sig at være fugtige eller
urene; Varerne kunne i saa Fald konfiskeres og tilintetgøres. I
Staterne New-York og Missouri forsynes visse Varer, der er for-
færdigede under mistænkelige Omstændigheder, navnlig Klæd-
ningsstykker, med et Mærke, paatrykt »Tenement made«; dette
Mærke kan efter Myndighedernes Skøn paany fjærnes, naar
Varerne undergaa en betryggende Desinfektion. I New-Zealand
er det forbudt at forarbejde Varer eller Stoffer i Boliger, hvor der
befinder sig en af en smitsom Sygdom lidende Person, eller hvor en
sjadan har opholdt sig i de sidste 14 Dage, med mindre Arbejds-
stedet og alle derværende Materialier senere er bleven tilstrækkelig
desinficeret. I den nævnte Stat skulle iøvrigt alle i Hjemmearbejde
forfærdigede Varer, i hvilke der findes Tekstilstof, mærkes med
d af Statsmyndighederne anordnet Mærke, hvorved den paagæl-
dende Vare angives at være forfærdige! i Hjemmet (tenement
made). Hensigten hermed er at modvirke disse Produkters Afsæt-
ning og derigennem bidrage til Begrænsning af Hjemmearbejdet,
hvis Omraade iøvrigt i New-Zealand er meget indskrænket, idet et-
hvert Lokale, i hvilket to eller flere Arbejdere ere beskæftigede,
inddrages under Statens almindelige Fabriklovgivning og Fabrik-
tilsyn.
Det staar nu tilbage lidt nærmere at betragte Lønforhol-
dene i Hjemmeindustrien og de Spørgsmaal, som knytte sig
hertil.
I Begyndelsen af Aaret 1906 blev der i Berlin afholdt en
Udstilling for tysk Hjemmearbejde og Hus-
industri. Denne Udstilling var fremgaaet af et Sam-
arbejde mellem en Kreds af faglige Arbejderorganisationer,
x) Da et Medlem af det engelske Kongehus blev angrebet af Skar-
lagensfeber, blev det bevist, at Smittekilden var et Sæt Klæder,
indkøbt i Londons fmeste Magasin, men forfærdiget i en Arbej-
derskes Hjem, hvor Børnene laa syge af nævnte Sygdom. —
Dette gav Stødet til indgaaende Undersøgelser, hvis Resultat
blev de anførte Bestemmelser.