Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904
Forfatter: L. Just-Nielsen
År: 1904
Forlag: Citytrykkeriet Laur. Madsen & Vald. Carlsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
UDK: IB 355 Jus
Med Illustrationer Og Portrætter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
LAANEKASSEN.
Som det tredie Led i »De danske Forsvarsbrødre«s Institutioner
til Fordel for Medlemmerne indtager Laanekassen en meget smuk
Plads. De for denne Kasse gjældende Hovedbestemmelser ere følgende:
§ 1. Enhver, som har været et halvt Aar i Selskabet, kan faa et Laan fra
25 til 100 Kr.; for at faa et Laan paa 200 Kr. maa man have været et Aar i Selskabet.
§ 2. Laanet forrentes med 4 pCt. pro anno. Laantageren afholder Omkost-
ningerne.
§ 3. Renten erlægges inklusive Omkostningerne forud ved Laanets Modtagelse.
Udeblivelsesrente erlægges med 1 Øre pr. Dag uden Hensyn til det resterende Beløbs
Størrelse.
§ 4. Intet Laan tilstaaes uden tilstrækkelig Selvskyldnerkavtion af to Kavtionister.
Naar Laanet er bevilget, tilskrives saavel Laantager som Kavtionister derom.
§ 5. Ethvert Laan tilbagebetales i Lobet af 10 Maaneder med en Tiendedel
hver Maaned. Tilbagebetalingen begynder den næstpaafølgende Maaned efter dets
Modtagelse.
Naar et Laan til Ex. modtages i Januar, begynder Tilbagebetalingen den iste
Marts. Afdraget skal være indbetalt inden den 8de i Maaneden.
Paa Begjæring til Bestyrelsen kan et Laan paa 200 Kr. blive at tilbagebetale i
20 maanedlige Afdrag i Stedet for 10, med VM Del af Laanet i 20 paa hverandre føl-
gende Maaneder. Af et saadant Laan maa der betales den fastsatte Rente.
Til disse Bestemmelser kommer endnu en Række andre med
de nødvendige Regler i Tilfælde af manglende rettidig Betaling etc.,
saaledes som det nu en Gang er nødvendigt at lovgive, naar Talen
er om en Laanekasse.
Kassen blev stiftet i 1882, samtidig med Begravelseskassen. Det
ses af Bestyrelsesprotokollen, at der den 10de Februar 1882 er ved-
taget Regulativ og Udkast til Love for Laanekassen, men derefter
blev Sagen endnu underkastet »en allersidste Behandling« den 24de
Februar. Fjorten Dage efter, den 8de Marts, forelagdes Lovudkastet
for Generalforsamlingen. Dette Udkast var omtrent enslydende med
de Bestemmelser, som gjælde den Dag idag. Der er tilkommen en-
kelte supplerende Sætninger siden 1882, dikterede af de ved Praxis
indhentede Erfaringer, og efter de første Love tilbagebetaltes Laanene
i henholdsvis 1 og 2 Aar mod nu i ti eller tyve Maaneder, men
meget er der ikke ændret. Det bestemtes dengang med Hensyn til
Midlernes Tilvejebringelse: »Generalforsamlingen beslutter, at Selska-
bets disponible Midler kunne udlaanes til Medlemmerne efter det
vedtagne Regulativ, saaledes dog, at der altid er 1000 Kr. i Behold
i Sygekassen«, og paa denne Maade kom Sagen i Gang, men ingen-
lunde uden Modstand.
Generalforsamlingsprotokollen antyder intet om, hvorfor denne
Modstand rejstes, men vi kunne meget vel tænke os Motiver dertil.