Selskabet De Danske Forsvarsbrødre I Kjøbenhavn
25 Aars Foreningshistorie 1879-1904

 61 Selskabet var i Virkeligheden ret dristigt i disse sine første Aar. Sygekas- sens Vedtagelse var under de givne Forhold lidt af et Vovestykke, den suppleredes med Begravelseskassen, og begge Kasser gave ren Udgift for Selskabets samlede Kasse, ingen ny Indtægt, udover den dog altid uvisse, der mulig kunde paaregnes ved ny Medlemstilgang som Følge af Forøgelsen af Selskabets Goder. Hertil kom nu Laanekassen. Maaske vilde den bringe Tab, maaske risikeredes de ikke altfor store Midler, forstaaeligt, om endel Medlemmer kunde være ængstelige over- for det nye Projekt. I hvert Fald, kraftig Modstand var der paa hin Generalforsamling for 23 Aar siden, thi Protokollen meddeler, at vel blev Forslaget vedtaget, men »under en stærk Meningsforskjel« og »ved personlig Afstemning« med 87 Stemmer for, 6k imod. Gjennemført blev Sagen altsaa, og de 84 have ikke havt Grund til at fortryde deres Tilslutning til Forslaget, og de 64 have sikkert forlængst erkjendt, at Tiden viste, at deres Ængstelse var ubegrundet. Bestyrelsen tog strax fat paa Kassens Organisation. Det blev over- draget Prokurator Haar at udarbejde en Formular til Obligationerne. Den blev allerede behandlet og vedtaget i et Bestyrelsesmøde den 24de Marts. Den 14de April vedtages det, at Laanekassen træder i Virk- somhed fra 1.5de April, altsaa Dagen efter, og allerede i Bestyrelses- mødet den 21de April bevilgedes de første sex Laan, tre paa 200 Kr., tre paa 100 Kr:, altsaa 900 Kr., den 28de April bevilgedes elleve Laan til samlet Beløb 1850 Kr. og den Ilte Maj syv Laan til samlet Beløb 1200 Kr. — der var aabenbart god Brug for Kassen. Ialt blev der det første Aar — 1882 — ydet 76 Laan til et samlet Beløb af 11,035 Kr., en efter Forholdene meget respektabel Udlaansvirksomhed i et saa ungt Selskab og fra en saa ny Kasse. Bestyrelsen beskjæftigede sig stadig med Kassens nærmere Or- ganisation, og i et Bestyrelsesmøde den 1ste Juni 1882 vedtog Fler- tallet; at 7b af de indvundne Renter af Laanene ved Regnskabsaarets Slutning skulde henlægges til et Reservefond til Dækning af eventuelle Tab, men et Mindretal paa to Bestyrelsesmedlemmer rejste energisk Modstand mod Planen, og i Virkeligheden blev den aldrig realiseret. Heldigvis er der heller ikke bleven Brug for Reservefondet, thi Sel- skabet har ikke, hvad der er den største Anerkjendelse værd, hidtil lidt noget Tab, som er værd at nævne, ved Laanevirksomheden. I 1883 indgaves Andragende om Stempelfrihed for Laanebeviserne, og ved Skrivelse af 13de Oktober s. A. blev den tilstaaet Selskabet, dog saaledes, at Selskabet forpligter sig til aarlig i »Berlingske Ti- dende« at offentliggjøre en Beretning om dets Virksomhed og Natur, og samtidig indsende et Exemplar af det Numer, hvori denne Beret- ning er optagen«. MM-J^K^J