Moderne Motorbrændselsstoffer
Foredrag holdt som Indledning til en Diskussion i Københavns Motor Klub den 12. April 1918
Forfatter: F. Schmitto
År: 1918
Forlag: Nordisk Motor-Forlag
Sted: København
Sider: 39
UDK: 665.92 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000195
Med 12 Tabeller og 8 Illustrationer i Teksten.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Poul Bergsøe, bestaar af et eller flere Elementer, som fyl-
des med Karbid i Haandsstørrelse (50—80 mm). Karbidet
hviler paa en Rist, og under Risten er et klokkeformet Rum,
som ved sit Luftindhold forhindrer Vandet i at trænge op
til Karbidet, naar Elementet stilles ned i Vandbeholderen
med Gasafgangshanen foroven i lukket Stilling. Hvis man nu
aabner Hanen, vil Vandet trænge op til Karbidet, og Gasud-
viklingen begynder; men, hvis den bliver for stærk eller man
stopper Motoren, vil Trykket i Generatoren drive Vandet ud
af Elementet, og Gasudviklingen afbrydes.
Om de to Systemers Egenskaber kan jeg endnu ikke ud-
tale mig; de er begge paa Forsøgsstadiet og maa underka-
stes omfattende Prøver. Saa meget er dog sikkert, atAcety-
len er en baade yderst giftig og meget brandfarlig og eks-
plosiv Gasart, saa at der ved dens Anvendelse maa træffes
energiske Forholdsregler for at udelukke Muligheden for en
Katastrofe.
Gennem nogle foreløbige Forsøg, jeg har foretaget med
Acetylendrift, har jeg ikke kunnet konstatere nogle ubeha-
gelige eller skadelige Indvirkninger paa Motoren; men For-
søgene har ganske vist heller ikke været særlig omfattende.
Hovedresultatet af Forsøgene var, at der til Kraftudvikling
af 15—20 HK medgik ca. 5 kg Acetylen i en Time, og naar
man regner, at 1 kg Karbid gennemsnitlig udvikler 250 g.
Acetylen, bliver Driftsudgifterne for en saadan Kraftudvik-
ling med de nuværende Karbidpriser omtrent 20 Kr. i Timen.
Tilsidst skal jeg kun med et Par Ord omtale de Forsøg,
man i det sidste Aarstid har foretaget i England paa at drive
Motorkøretøjer med Kulgas. Paa Forhaand er det givet, at
Kulgas er et ideelt Brændselsstof for en Eksplosionsmotor
allerede af den Grund, at Eksplosionsmotoren er en direkte
Ætling af Gasmaskinen; og i England, hvor man selv under
Krigen har nok baade af Kul og af Gas, har Kulgasdriften
til Automobiler ogsaa taget et meget stort Opsving. Herunder
er det konstateret, at en Gallon Benzin i Kraftudvikling sva-
rer til ca. 250 engl. Kubikfod Gas, hvilket omregnet efter dan-
ske Priser lige før Krigens Udbrud (paa Frederiksberg 12