Strandmøllen

Om Mølleaaen, der fra Furesøen løber ud i Sundet, sagdes det for noget over halvandet Hundrede Aar siden (s. ndfr. S. 138), at den næppe havde sin Lige i mange Kongeriger. Den drev ni Mølleværker. Man saa med Be- undring paa Aaen og den Virksomhed, som udfoldedes ved dens Breder, ti Vandets Drivkraft spillede den Gang en bety- delig Rolle, betydeligere end nu, da Dampen virker, og Mølle- aaen havde tilmed i lange Tider været et ikke uvæsenligt Led i Danmarks industrielle Virksomhed. Her var et Centrum i saa Henseende, og noget Sidestykke fandtes næppe indenfor Landets Grænser, skjöndt der selvfølgelig kan peges paa Forskjelligt, paa Hammermøllen t. Ex., med hvad dertil hørte, ved Helsingør, og nedenfor (S. 19 flg.) nævnes (naturligvis för 1658) forskjellige Møller ved Rönneaa i Skaane, der fra Ringsjön løber ud i Bugten Øst for Kulien. Her laa Herre- vads Kloster, livor Sten Bille, Grundlæggeren af Danmarks förste Glasbrug og Papirmølle, i sidste Halvdel af det 16de Aarhundrede var Befalingsmand; her opførtes 1637 en Pa- pirmølle, og samtidigt høre vi om baade en Messingmølle og en Hammermølle. Den sjællandske Aa synes vel ikke at have været uden Konkurrenter, men den har utvivlsomt staaet over dem alle, skjöndt fremtidige Undersøgelser med Hen- syn til navnlig de jyske Aaers Benyttelse i Industriens Tje- neste tör antages at ville bringe flere ikke uinteressante Op- lysninger1. Saavel i Jylland som andensteds her i Landet er Vandkraften tidligt bleven benyttet som Drivkraft. 1 Se exempelvis Dske Atlas IV, 183, 196, 198, 211, 488; V, 953.