Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
II Den saa kaldte Valdemar den Andens Jordebog nævner formentlig 18 Møller i Landets forskjellige Dele, 2 paa Sjæl- land, 2 paa Lolland. 1 paa Langeland og 13 i Jylland og Sønderjylland, og de omtrent samtidige Love (Valdemars og Eriks sjællandske ligesom jyske Lov) vise, at disse Møl- ler udelukkende maa tænkes som Vandmøller. Jyske Lovs Hovedregel paa dette Omraade (I, 57) begynder saaledes: „Man ma æi gøra mylna af ny, vtæn han a dam oc dams stath“, og at man i det Hele den Gang forstod at stemme og lede Vandet, derom er der Efterretninger allerede fra det 12te Aarhundrede For saa vidt Danmarks Korn ma- ledes paa Mølle, var det altsaa paa Vandmøller, men de allerede i den graa Oldtid her i Landet kj endte Haand- kværne, som navnlig droges af Trælkvinder,2 maa langtfra tænkes forsvundne. De holdt sig længe, ja lielt ind i det 18dc Aarhundrede. Endnu 1728 var der tre Mænd i Aar- hus, som havde Bevilling til at male Gryn paa Haandkværne3. For Fuldstændigheds Skyld skal her endnu nævnes, at hine Tider ogsaa kj endte Hestemøller. 1247 omtales det, at der var en saadan ved Sorøkloster4. I det 14de og 15de Aarhundrede-ejede Danmark en be- tydelig Række Møller, hvad der bl. A. kan ses af Scripteres rerum Danicarum og De ældste danske Arkivregistraturer, og nu er der kommet en ny Drivkraft til, nemlig Vinden. Naar Vejrmøllen förste Gang har vist sig her i Landet, lader sig næppe med Bestemthed afgjöre, lige saa lidt som det formentlig kan afgjöres, naar Vandmøllen förste Gang er brugt lier, men den tidligste Efterretning om en Vejr- mølle er muligvis fra 1330. Den 11 November 1330 solgte en Mand alt sit Gods i Særslev (i Skaane eller paa Sjæl- land?) „cum molendinis aquatico et aéreo“,5 fra nu blive Vejrmøller6 (molendinum ad ventum, ad aerem, venti, 1 Script, rer. Dan. V, 247; IV, 535. 2 An. f. nord. Oldk. 1861, S, 112; 1862, S. 54—55, 155. 3 Hiibertz: Aktst. vedk. Aarh. III, 139—140. 4 Script, rer. Dan. IV, 535. 8 Langebeks Dip], i Geh. Ark. Vol. XIII jfr. Suhms Hist, af Danm. XII, 215. 6 Script, rer. Dan. IV, 397, 524, 530; V, 420; VII, 2, 19, 30, 36, 37, 42, 48; De ældste dske Arkivregistr. III, 268; Kbhvns Dipi. I, 157 jfr. Rördam: Kbhvns Kirker og Klostre, S. 115.