Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II
Den saa kaldte Valdemar den Andens Jordebog nævner
formentlig 18 Møller i Landets forskjellige Dele, 2 paa Sjæl-
land, 2 paa Lolland. 1 paa Langeland og 13 i Jylland og
Sønderjylland, og de omtrent samtidige Love (Valdemars
og Eriks sjællandske ligesom jyske Lov) vise, at disse Møl-
ler udelukkende maa tænkes som Vandmøller. Jyske Lovs
Hovedregel paa dette Omraade (I, 57) begynder saaledes:
„Man ma æi gøra mylna af ny, vtæn han a dam oc dams
stath“, og at man i det Hele den Gang forstod at stemme
og lede Vandet, derom er der Efterretninger allerede fra
det 12te Aarhundrede For saa vidt Danmarks Korn ma-
ledes paa Mølle, var det altsaa paa Vandmøller, men de
allerede i den graa Oldtid her i Landet kj endte Haand-
kværne, som navnlig droges af Trælkvinder,2 maa langtfra
tænkes forsvundne. De holdt sig længe, ja lielt ind i det
18dc Aarhundrede. Endnu 1728 var der tre Mænd i Aar-
hus, som havde Bevilling til at male Gryn paa Haandkværne3.
For Fuldstændigheds Skyld skal her endnu nævnes, at hine
Tider ogsaa kj endte Hestemøller. 1247 omtales det, at der
var en saadan ved Sorøkloster4.
I det 14de og 15de Aarhundrede-ejede Danmark en be-
tydelig Række Møller, hvad der bl. A. kan ses af Scripteres
rerum Danicarum og De ældste danske Arkivregistraturer,
og nu er der kommet en ny Drivkraft til, nemlig Vinden.
Naar Vejrmøllen förste Gang har vist sig her i Landet,
lader sig næppe med Bestemthed afgjöre, lige saa lidt som
det formentlig kan afgjöres, naar Vandmøllen förste Gang
er brugt lier, men den tidligste Efterretning om en Vejr-
mølle er muligvis fra 1330. Den 11 November 1330 solgte
en Mand alt sit Gods i Særslev (i Skaane eller paa Sjæl-
land?) „cum molendinis aquatico et aéreo“,5 fra nu
blive Vejrmøller6 (molendinum ad ventum, ad aerem, venti,
1 Script, rer. Dan. V, 247; IV, 535. 2 An. f. nord. Oldk. 1861,
S, 112; 1862, S. 54—55, 155. 3 Hiibertz: Aktst. vedk. Aarh.
III, 139—140. 4 Script, rer. Dan. IV, 535. 8 Langebeks Dip],
i Geh. Ark. Vol. XIII jfr. Suhms Hist, af Danm. XII, 215.
6 Script, rer. Dan. IV, 397, 524, 530; V, 420; VII, 2, 19, 30,
36, 37, 42, 48; De ældste dske Arkivregistr. III, 268; Kbhvns
Dipi. I, 157 jfr. Rördam: Kbhvns Kirker og Klostre, S. 115.