Strandmøllen

TTT aereum, vedhermølle) jævnlig omtalte, men de ere vedvarende, tör det antages, færre i Antal end Vandmøllerne. Der er imidlertid en Omstændighed, som synes at kunne gjöre det noget tvivlsomt, om Vejrmøllen ikke har været kjendt her i Landet næsten to Hundrede Aar tidligere end ovenfor an- tydet, og det er en Meddelelse hos Saxo. Han taler (1133) om en Bygning, „quæ fundamenti loco lignea tantum base subnixa eideinque velut cardini imminens levi attactu quam- libet in partem circumagi poterat“ x. Den Beskrivelse,her er givet, minder om den Forestilling, man faar om senere Tiders Stubmøller ved et Kongebrev af 14 December 1600, og alle Vejrmøller den Gang og tidligere vare utvivlsomt Stubmøller. Eustakius von 1 hammen paa Svenstrup, der ikke i sine egne Skove har kunnet finde saa stort et Træ, som „kandt være tliienlig till Een Stub“, som Vejrmøllen, han vil bygge, skal staa paa, faar Tilladelse til at forfare, om der i Ringsted Skove skulde „findis Saa Stortt Ett thre j lengelszen och j tyckell- sen, Som till En Stub kandt were thiennlig“ 2. Suhm tror da ogsaa,3 at lier sigtes til en Vejrmølle, men det turde være tvivlsomt, om denne Antagelse er rigtig. Saxos Udtryk ere, som Suhm selv siger, en „mörk Beskrivelse44, og imod deres Forstaaelse som sigtende til en Vejrmølle staa de ovenfor nævnte Provinslove; efter dem fandtes der formentlig endnu 1241 ingen Vejrmøller lier i Landet. I det 16de og 17de Aarhundrede skrider Mølleudviklin- gen fremad. At bygge Møller betragtes som en Kunst, som der lægges Vægt paa, og en dygtig Møllebygger er en søgt Mand. Det fremgaar af forskjellige Udtalelser nedenfor (S. 1, 8 og 10) og kan ses af Dronning Doroteas Breve. -Til sin Vand- mølle ved Dronningborg i Nærheden af Randers forskrev hun 1556 en Iver Møller fra Rendsborg, ja hun fik Møllere fra Meissen4. I det Hele synes man nu at være i direkte 1 Saxo, ed. P. E. Muller, 650. 8 Sj. Tegn. XIX, Fol. 288, 289. Eust. v. Thummen blev forlenet med Svenstrup den 12 April 1597 (Sj. Reg. XIV, Fol. 93). 3 Suhm: Hist, af Danm. V, 413—414. 4 Aarsberetn. fra Geh. Ark. I, 72—73, 80—82, 126; III, 6, 91, 102. Dronningborg-Møllen anlagdes af Kri- stian III (1)sk. Atlas IV, 369), og under 23 Juli 1652 faar Mikkel Thygesen, Raadmand i Randers, Brev paa at maatte