Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
V 1629 vil have en Slusebygger, er hans Tanke henvendt paa Holland Det kunde være interessant at vide* hvilken Hjælp Tyge Brahe har haft til at bygge sin berömte Mølle paa Hveen, men det kan muligvis ikke oplyses, og vi maa lade os nöje med at høre, at den var saa kunstig gjort, at den med et eneste, 12 Alen bredt Hjul kunde baade gjøre Papir, male Korn og berede Skind2 „paa eengang og hver for sig, ligesom man vilde«, ja der er dem, som paastaa, at Møllen paa lignende Maade i det Hele kunde bruges til „Papiers-, Sæd-, Stampe-, Slive- og Polere-Mølle“. Ved Si- den af denne „kunstige44 Vandmølle havde Tyge Brahe ogsaa en ^Vejrmølle paa Hveen, men der som andetsteds i Landet synes Vandmøllerne at have været af störst Betydning. Arent Berntsen siger (1656), at Vejrmøller kun brugtes, „hvor icke Vandmøller til nocksom brug strax hos eller noget nærved kunde hafivis“, og i saa Henseende fremhæver han Lolland, hvor der ikke fandtes „rindende Aaer, som til Møller ere beqvemme“ 3. Herefter er det mærkeligt at læse hos Arild Hvidtfeldt, at „en konstelig Tømmermand4' först 1530 skal have bygget Havmøller i Norge, „som driffuis met Wand, vdi Stæden de tilforn skar met Flom Sanger oc met haanden“ 4. Man kunde tro, at clet var en upaaliclelig Efterretning, men saaledes er det næppe. Ikke alene omtaler Hvidtfeldt Tømmermanden nærmere, det var „Palli Anderssons Sön afSuerrige, huilcken Kunst han haffde lert vdi Bohemen«, men 1545 paalægger Kristian III Norges Beboere at yde Tiende af skaarne Bræder, da „de nu have optaget sig en ny Bjering med 8agmøHer“ 5. Noget Nyt maa der være kommet til, og det er da formentlig clet, at der fra 1530 bliver indført regel- mæssig Savværksbrug i Norge, medens man tidligere ved Siden af at save med Haanden kun kjendte „Flom-Sauger“, der efter Arnt Berntsen6 „ere de, som allene Vjnteren, eller 1 Molbech: Kristian IV’s Breve I, 380. 2 Dske Mag. II, 243, 264—5, 345; O. Bang: Saml, af nyttige Materier II, 275. 3 Arent Berntsen: Danm.’s og Norges frugtb. Herlighed I, 116; II, 22. Der var efter ham kun en Vandmølle paa Lolland og Falster nemlig ved Nykjøbing Slot. 4 Frederik I’s Hist. I, 1597, S. 196. 8 Norske Rigsregistr. I, 77 jfr. 75. 6 Arent Berntsen: anf. St. II, 23.