Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V
1629 vil have en Slusebygger, er hans Tanke henvendt paa
Holland Det kunde være interessant at vide* hvilken
Hjælp Tyge Brahe har haft til at bygge sin berömte Mølle
paa Hveen, men det kan muligvis ikke oplyses, og vi maa
lade os nöje med at høre, at den var saa kunstig gjort, at
den med et eneste, 12 Alen bredt Hjul kunde baade gjøre
Papir, male Korn og berede Skind2 „paa eengang og hver
for sig, ligesom man vilde«, ja der er dem, som paastaa, at
Møllen paa lignende Maade i det Hele kunde bruges til
„Papiers-, Sæd-, Stampe-, Slive- og Polere-Mølle“. Ved Si-
den af denne „kunstige44 Vandmølle havde Tyge Brahe ogsaa
en ^Vejrmølle paa Hveen, men der som andetsteds i Landet
synes Vandmøllerne at have været af störst Betydning. Arent
Berntsen siger (1656), at Vejrmøller kun brugtes, „hvor icke
Vandmøller til nocksom brug strax hos eller noget nærved
kunde hafivis“, og i saa Henseende fremhæver han Lolland,
hvor der ikke fandtes „rindende Aaer, som til Møller ere
beqvemme“ 3.
Herefter er det mærkeligt at læse hos Arild Hvidtfeldt,
at „en konstelig Tømmermand4' först 1530 skal have bygget
Havmøller i Norge, „som driffuis met Wand, vdi Stæden de
tilforn skar met Flom Sanger oc met haanden“ 4. Man kunde
tro, at clet var en upaaliclelig Efterretning, men saaledes er
det næppe. Ikke alene omtaler Hvidtfeldt Tømmermanden
nærmere, det var „Palli Anderssons Sön afSuerrige, huilcken
Kunst han haffde lert vdi Bohemen«, men 1545 paalægger
Kristian III Norges Beboere at yde Tiende af skaarne
Bræder, da „de nu have optaget sig en ny Bjering med
8agmøHer“ 5. Noget Nyt maa der være kommet til, og det
er da formentlig clet, at der fra 1530 bliver indført regel-
mæssig Savværksbrug i Norge, medens man tidligere ved
Siden af at save med Haanden kun kjendte „Flom-Sauger“,
der efter Arnt Berntsen6 „ere de, som allene Vjnteren, eller
1 Molbech: Kristian IV’s Breve I, 380. 2 Dske Mag. II, 243,
264—5, 345; O. Bang: Saml, af nyttige Materier II, 275. 3 Arent
Berntsen: Danm.’s og Norges frugtb. Herlighed I, 116; II, 22.
Der var efter ham kun en Vandmølle paa Lolland og Falster nemlig
ved Nykjøbing Slot. 4 Frederik I’s Hist. I, 1597, S. 196. 8 Norske
Rigsregistr. I, 77 jfr. 75. 6 Arent Berntsen: anf. St. II, 23.