Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
VI naar stort Vand falder, kunde gaa“. Mærkes kan det endnu, at Norges Møller efter den nævnte Forfatter væsenlig dreves ved Overfaldsvand, medens „udi Damnarck Vandet paa den underste deel af Hiulene paafalder oc dem omdriffver“. Det tör altsaa betragtes som et Fremskridt, at .Hans Heuser, der var Papirmager paa Frederiksdal. i Aarene rfiellem 1683 og 1686, da han ogsaa fik Raadighed over Strandmøllen (ndfr. S. 60 jfr. 57), gjorde saadanne Forandringer ved denne, at den fra tidligere at have været drevet ved Underfalds- vand kom til at gaa ved Overfaldsvand (ndfr. S. 64). Strand- møllen synes i det Hele under Hans Heuser at have gjort Tilløb til at blive en betydelig Mølle. 1690 havde deu 7, ja maaske 8 Vandhjiil, hvorved der blev drevet 3 Papir- værker, 2 Melkværne og 2 Stampeværker samt maaske et Hammerværk (ndfr. S. 64 jfr. 178), hvilket maa have været noget ganske Overordenligt,1 da Arent Berntsen oplyser, at Vandmøllerne — det er i 1656 — „ere almindelige udi Danmark aff tvende Qverne, faa af en eller trende Qverne. meere sielden er det med fire som den i Sæland lidet fra Herløffsholmb liggende«. Foruden Møllen ved Frederiksdal og S tran cl møllen drev Hans Heuser ogsaa Stubmøllen (Stam- pen) ved Mølleaaen (ndfr. S. 104), og den synes han at være bleven ved, da han paa Grund af pekuniære Vanskeligheder maatte forlade de andre Møller. For hans Dygtighed taler, foruden hvad ovenfor er fremhævet, endnu den Omstændig- hed, at han i 1686 „auff Befehl“ har været paa „Ilir. Maytten Hammer Miihl Bey Helsingør vnd uber Geschlagen wass Zu dem Schleiff vnd Bohr werck, so Bey dem Vntersten Grosze Hammer sol gebouwet werden“. Om Udførelsen af hvad der skal gjøres, tilbyder lian at akkordere2. Nu var der, som man ser, ikke længer Tale om, at Møller kun brugtes til at male Mel, de skar Brædder, gjorde Papir, hamrede Jern o. s. v.; allerede i det 16de Aarhun- drede kjendtes baade Polermøller, Hammermøller, Krudt- 1 Hans Heuser bygger et „francoisch werck“ paa Strandinøllen (ndfr. S. 83, 84, 105). Hvorfoi’ kaldes det „fransk“? 2 Hans Brev herom findes i en Pakke Instruktioner og Kontrakter ved Hammermøllens Regnskab for 1686 (Rentek. Ark.).