Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI
naar stort Vand falder, kunde gaa“. Mærkes kan det endnu,
at Norges Møller efter den nævnte Forfatter væsenlig dreves
ved Overfaldsvand, medens „udi Damnarck Vandet paa den
underste deel af Hiulene paafalder oc dem omdriffver“. Det
tör altsaa betragtes som et Fremskridt, at .Hans Heuser,
der var Papirmager paa Frederiksdal. i Aarene rfiellem 1683
og 1686, da han ogsaa fik Raadighed over Strandmøllen
(ndfr. S. 60 jfr. 57), gjorde saadanne Forandringer ved denne,
at den fra tidligere at have været drevet ved Underfalds-
vand kom til at gaa ved Overfaldsvand (ndfr. S. 64). Strand-
møllen synes i det Hele under Hans Heuser at have gjort
Tilløb til at blive en betydelig Mølle. 1690 havde deu 7,
ja maaske 8 Vandhjiil, hvorved der blev drevet 3 Papir-
værker, 2 Melkværne og 2 Stampeværker samt maaske et
Hammerværk (ndfr. S. 64 jfr. 178), hvilket maa have været
noget ganske Overordenligt,1 da Arent Berntsen oplyser, at
Vandmøllerne — det er i 1656 — „ere almindelige udi
Danmark aff tvende Qverne, faa af en eller trende Qverne.
meere sielden er det med fire som den i Sæland lidet fra
Herløffsholmb liggende«. Foruden Møllen ved Frederiksdal
og S tran cl møllen drev Hans Heuser ogsaa Stubmøllen (Stam-
pen) ved Mølleaaen (ndfr. S. 104), og den synes han at være
bleven ved, da han paa Grund af pekuniære Vanskeligheder
maatte forlade de andre Møller. For hans Dygtighed taler,
foruden hvad ovenfor er fremhævet, endnu den Omstændig-
hed, at han i 1686 „auff Befehl“ har været paa „Ilir. Maytten
Hammer Miihl Bey Helsingør vnd uber Geschlagen wass Zu
dem Schleiff vnd Bohr werck, so Bey dem Vntersten Grosze
Hammer sol gebouwet werden“. Om Udførelsen af hvad der
skal gjøres, tilbyder lian at akkordere2.
Nu var der, som man ser, ikke længer Tale om, at
Møller kun brugtes til at male Mel, de skar Brædder, gjorde
Papir, hamrede Jern o. s. v.; allerede i det 16de Aarhun-
drede kjendtes baade Polermøller, Hammermøller, Krudt-
1 Hans Heuser bygger et „francoisch werck“ paa Strandinøllen
(ndfr. S. 83, 84, 105). Hvorfoi’ kaldes det „fransk“? 2 Hans
Brev herom findes i en Pakke Instruktioner og Kontrakter ved
Hammermøllens Regnskab for 1686 (Rentek. Ark.).