Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
 VII møller, Feldberedermøller, Maltmøller og Papirmøller,1 ja i Biskop Absalons Tid nævnes en Mølle i Halland, „ubi fa- bricatur ferrum “ 2. Vende vi os nu særlig til Mølleaaen og dens ni Mølle- værker: Strandmøllen, Raavad, Stampen, Nymølle, Ørholm, Brede. Fuglevad, Lyngby og Frederiksclal, kunde det have sin Interesse at vide, hvor tidligt disse Værker nævnes, og hvilket af dem der er det ældste. Noget nøjagtigt Svar kan nu næppe gives paa Spörgsmaalene herom, men allerede me- get tidligt nævnes muligvis to af Møllerne. Lavrens Sune- sön, der 1208 faldt i Slaget ved Lena, havde skænket Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn „Langsyobierg et Kaldecote cum suis attinentiis et Niumulne4*;3 Kaldecote er det nuværende Kollekolle; vi vide altsaa, hvad Egn vi ere i, og Niumulne bliver da Nymølle, medens man mecl Hensyn til Langsyobierg har gjættet paa Fuglevadsmølle. Det kan være, at det er rigtigt, men det kan ogsaa være, at det er galt. Navnet forekommer imidlertid en Gang endnu. I Scriptores rerum Danicarum (VII, 57—58) findes en Fortegnelse over noget Gocis, som omtrent 1370 hørte under Hjortholm, Slottet, der indtil Grevefejdens Tid knejste, hvor Mølleaaen træder ud af Furesøen, og mellem dette Gods nævnes en Del Møl- ler, i hvilke man har søgt at gjenkjende Møllerne ved denne Aa. Der nævnes 5: Lugna, Lanxebyergh, Bryclæ, Ørewaz og Brændemøllæ, og de sammenstilles paa det anførte Sted med Møllerne ved Lyngby, Fuglevad. Brede, Ørholm og Raavad. Noget, der for tre af Navnenes Vedkommende er let forklarligt, men for de andres vanskeligere at forstaa. Hvad Ørewaz angaar, da synes det, som om Ørholm endnu temmelig sent er bleven kaldt Ørevad f. Ex. i et Dokument fra 1720 (ndfr. S. 133; i Hörsholms Amts Markbog 1682 forekommer en „Graf Wadz Mølle« — ndfr. S. 50 — der muligvis er Raavad). Brydæ kan let forandres til Brede, og da Lungnatoftæ (S. R. D. VII, 59) utvivlsomt er Lund- ndfr. S. 2, 9 og 11; Kbhvns Dipi. III, 29; Blom: Kristian IV’s Artilleri, S. 45. 2 scrjpt. rer. pan< jy, 471, jfr. Hist. Tidsskr. 4 R., VI, 127. •' Rordam: Kblivns Kirker og Klostre S. 11 jfr. Script, rer. Dan. VIII, 539.