Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VII
møller, Feldberedermøller, Maltmøller og Papirmøller,1 ja i
Biskop Absalons Tid nævnes en Mølle i Halland, „ubi fa-
bricatur ferrum “ 2.
Vende vi os nu særlig til Mølleaaen og dens ni Mølle-
værker: Strandmøllen, Raavad, Stampen, Nymølle, Ørholm,
Brede. Fuglevad, Lyngby og Frederiksclal, kunde det have
sin Interesse at vide, hvor tidligt disse Værker nævnes, og
hvilket af dem der er det ældste. Noget nøjagtigt Svar kan
nu næppe gives paa Spörgsmaalene herom, men allerede me-
get tidligt nævnes muligvis to af Møllerne. Lavrens Sune-
sön, der 1208 faldt i Slaget ved Lena, havde skænket Vor
Frue Kirke i Kjøbenhavn „Langsyobierg et Kaldecote cum
suis attinentiis et Niumulne4*;3 Kaldecote er det nuværende
Kollekolle; vi vide altsaa, hvad Egn vi ere i, og Niumulne
bliver da Nymølle, medens man mecl Hensyn til Langsyobierg
har gjættet paa Fuglevadsmølle. Det kan være, at det er
rigtigt, men det kan ogsaa være, at det er galt. Navnet
forekommer imidlertid en Gang endnu. I Scriptores rerum
Danicarum (VII, 57—58) findes en Fortegnelse over noget
Gocis, som omtrent 1370 hørte under Hjortholm, Slottet,
der indtil Grevefejdens Tid knejste, hvor Mølleaaen træder
ud af Furesøen, og mellem dette Gods nævnes en Del Møl-
ler, i hvilke man har søgt at gjenkjende Møllerne ved denne
Aa. Der nævnes 5: Lugna, Lanxebyergh, Bryclæ, Ørewaz
og Brændemøllæ, og de sammenstilles paa det anførte Sted
med Møllerne ved Lyngby, Fuglevad. Brede, Ørholm og
Raavad. Noget, der for tre af Navnenes Vedkommende er
let forklarligt, men for de andres vanskeligere at forstaa.
Hvad Ørewaz angaar, da synes det, som om Ørholm endnu
temmelig sent er bleven kaldt Ørevad f. Ex. i et Dokument
fra 1720 (ndfr. S. 133; i Hörsholms Amts Markbog 1682
forekommer en „Graf Wadz Mølle« — ndfr. S. 50 — der
muligvis er Raavad). Brydæ kan let forandres til Brede,
og da Lungnatoftæ (S. R. D. VII, 59) utvivlsomt er Lund-
ndfr. S. 2, 9 og 11; Kbhvns Dipi. III, 29; Blom: Kristian IV’s
Artilleri, S. 45. 2 scrjpt. rer. pan< jy, 471, jfr. Hist. Tidsskr.
4 R., VI, 127. •' Rordam: Kblivns Kirker og Klostre S. 11
jfr. Script, rer. Dan. VIII, 539.