Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
VIII tofte, kan „molendinum Lugna“ nok gaa for en Mølle ved Lyngby. Tilbage er kun Lanxebyergh og Brændemøllæ, men. disse Navne maa vedblivende staa lien, idet der for- mentlig kun er vundet Sikkerhed for, at Møllerne med disse Navne laa i den her omhandlede Egn. Den af Aaens Møller, der herefter synes at maatte be- tragtes som den tidligst nævnte, er Nymølle, men uden Hen- syn til om nævnte „Niumulnæ44 virkelig har ligget, livor Nu- tidens Nymølle kjendes, siger Navnet med Bestemthed, at den ikke har været den ældste. Hvilken af Aaens Møller Æren i saa Henseende tilkommer, kan imidlertid næppe nu afgjöres, og lier skal derfor endnu kun hidsættes nogle spo- radiske Oplysninger om enkelte af dem i det 15de og 16de Aarhundrede: 1417 afhænd er Vor Frue Kirke Nymølle i Forbindelse med „vnam curiam vulgariter dictam Möllethorp juxta ecclesiam Lyungby“ til Biskop Jens Andersen i Ros- kilde 1; i Kristian III’s Tid skal der være anlagt en Krudt- mølle der, hvor Fuglevadsmølle nu ligger 2; under 5 Januar 1577 faar Kristen Vind Brev om at overdrage Hjortliolöis (o: Frederiksdals) Mølle til en skikkelig og duelig Møller, da man ingen Tiltro har til den afdøde Møllers Enke3; og under 20 Avgust 1584 udgaar et nyt Brev til Kristen Vind, om at „Christen Møller vdj wor och Kronens mølle Stubbe mølle“ har klaget over, at den er for höjt „forskyldit“, der skal forordnes „oldinge och wuildige Dannemendt Alid Ley- lighedt hoes samme mølle at forfare och thencl siden at sette och taxere for slig Skyld, som skellig och rett er“4. — At Fuglevadsmølle ogsaa kaldes Folevadsmølle, kan ingen For- undring vække, men mærkeligt er det, at Stampen skal være kaldet Straaby Mølle, og at Raavad skal have heddet Rode- valds Værk5. Det er et stort Spörgsmaal, om disse Oplys- ninger ere paalidelige. Som vi have set, er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt at komme paa det Rene med de enkelte Møllers 1 Dsk. Mag. V, 292. 2 Blom: Kristian IV’s Artilleri, S. 45. 3 Sj. Tegn. XIII, Fol. 232. 4 Originalt Kongebrev i Rentek. Ark. 5 Hofmans Fundationer VII, 15, 21; Dsk. Atlas II, 66— 67; Ann. f. nord. Oldk. 1863, S. 276.