Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIII
tofte, kan „molendinum Lugna“ nok gaa for en Mølle ved
Lyngby. Tilbage er kun Lanxebyergh og Brændemøllæ,
men. disse Navne maa vedblivende staa lien, idet der for-
mentlig kun er vundet Sikkerhed for, at Møllerne med disse
Navne laa i den her omhandlede Egn.
Den af Aaens Møller, der herefter synes at maatte be-
tragtes som den tidligst nævnte, er Nymølle, men uden Hen-
syn til om nævnte „Niumulnæ44 virkelig har ligget, livor Nu-
tidens Nymølle kjendes, siger Navnet med Bestemthed, at
den ikke har været den ældste. Hvilken af Aaens Møller
Æren i saa Henseende tilkommer, kan imidlertid næppe nu
afgjöres, og lier skal derfor endnu kun hidsættes nogle spo-
radiske Oplysninger om enkelte af dem i det 15de og 16de
Aarhundrede: 1417 afhænd er Vor Frue Kirke Nymølle i
Forbindelse med „vnam curiam vulgariter dictam Möllethorp
juxta ecclesiam Lyungby“ til Biskop Jens Andersen i Ros-
kilde 1; i Kristian III’s Tid skal der være anlagt en Krudt-
mølle der, hvor Fuglevadsmølle nu ligger 2; under 5 Januar
1577 faar Kristen Vind Brev om at overdrage Hjortliolöis
(o: Frederiksdals) Mølle til en skikkelig og duelig Møller,
da man ingen Tiltro har til den afdøde Møllers Enke3; og
under 20 Avgust 1584 udgaar et nyt Brev til Kristen Vind,
om at „Christen Møller vdj wor och Kronens mølle Stubbe
mølle“ har klaget over, at den er for höjt „forskyldit“, der
skal forordnes „oldinge och wuildige Dannemendt Alid Ley-
lighedt hoes samme mølle at forfare och thencl siden at sette
och taxere for slig Skyld, som skellig och rett er“4. — At
Fuglevadsmølle ogsaa kaldes Folevadsmølle, kan ingen For-
undring vække, men mærkeligt er det, at Stampen skal være
kaldet Straaby Mølle, og at Raavad skal have heddet Rode-
valds Værk5. Det er et stort Spörgsmaal, om disse Oplys-
ninger ere paalidelige.
Som vi have set, er det vanskeligt, for ikke at sige
umuligt at komme paa det Rene med de enkelte Møllers
1 Dsk. Mag. V, 292. 2 Blom: Kristian IV’s Artilleri, S. 45.
3 Sj. Tegn. XIII, Fol. 232. 4 Originalt Kongebrev i Rentek.
Ark. 5 Hofmans Fundationer VII, 15, 21; Dsk. Atlas II, 66—
67; Ann. f. nord. Oldk. 1863, S. 276.