Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
XXIV Ulfeldts K om missarieregnskab 1644—.1646 og i Bilag 190 og 225 til Knud Ulfeldts Krigsregnskab 1647. Det er Hr. Re- gistrator Piesner, der velvilligt har gjort mig opmærksom paa disse Mærker, der utvivlsomt skrive sig fra udenlandske Møller; nogen norsk Papirmølle var der ikke den Gans (s ndfr. S. 59). 8 k * Der er selvfølgelig ikke her Tale om at give en Frem- stilling af den danske Papirtilvirknings Historie, et Forsøg herpaa har jeg, gjort i Skand. Bogtr.-Tid. for 1873. og et endeligt Arbejde i saa Henseende gjemmer jeg til den sam- lede danske Industrihistorie, jeg en Gang haaber at kunne levere. Det drejer sig her om at introducere de nedenfor trykte Aktstykker, der ganske sikkert angaa den danske Papirtilvirkning som Helhed, men dog væsentlig ere samlede med Strandmøllen som Udgangspunkt og Midtpunkt. Noget, der bl. A. har gjort, at medens paa den ene Side alle andre Papirmøller som Regel kun ere omtalte i et enkelt eller nogle faa Aktstykker, er her paa den anden Side givet en Række Oplysninger ikke alene om Strandmøllen som Papir- mølle men om dens og dens forskjellige Ejeres Historie i Almindelighed. Hvad særlig Slægten Drewsen angaar, er det bl. A. blevet oplyst, hvilke Navne to til den hørende Personer have baaret, som tidligere have staaet navnløse, nemlig Jo- han Drewsen den ældres Broder Kristof Drewsen i Ham- burg (ndfr. 8. 70) og hans förste Hustru Kirsten Jörgens- clatter (ndfr. S. 125), som han muligvis har ægtet 1696. o» som døde 1725 (S. 147—148). Allerede i 1682 synes höjere Vedkommende at have været utilfreds med Hans Heuser som Papirmager paa Fre- deriksdal, man gjorde sig Umage for at faa en anden hertil fra Tyskland (ndfr. S. 52), men Forsøget kronedes först med Held i 1693 (S. 70), da Johan Drewsen „von Ueltzen“ (S. 93) fandtes villig til at drage her til Landet. Ueltzen har muligvis været det Sted, han sidst arbejdede paa, ti Laclien- dorf ved Celle synes at have været Slægtens Hjemsted. Han kom, og han kom med Vidnesbyrd om, at han var en ziinf- tig Papirmagersvend, og det er utvivlsomt saaledes, man har 'villet have det. At Tysklands Papirmagere allerede den Gang have været delte i to Partier, to Lav, Giætternes