Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXIV
Ulfeldts K om missarieregnskab 1644—.1646 og i Bilag 190 og
225 til Knud Ulfeldts Krigsregnskab 1647. Det er Hr. Re-
gistrator Piesner, der velvilligt har gjort mig opmærksom
paa disse Mærker, der utvivlsomt skrive sig fra udenlandske
Møller; nogen norsk Papirmølle var der ikke den Gans (s
ndfr. S. 59). 8 k *
Der er selvfølgelig ikke her Tale om at give en Frem-
stilling af den danske Papirtilvirknings Historie, et Forsøg
herpaa har jeg, gjort i Skand. Bogtr.-Tid. for 1873. og et
endeligt Arbejde i saa Henseende gjemmer jeg til den sam-
lede danske Industrihistorie, jeg en Gang haaber at kunne
levere. Det drejer sig her om at introducere de nedenfor
trykte Aktstykker, der ganske sikkert angaa den danske
Papirtilvirkning som Helhed, men dog væsentlig ere samlede
med Strandmøllen som Udgangspunkt og Midtpunkt. Noget,
der bl. A. har gjort, at medens paa den ene Side alle andre
Papirmøller som Regel kun ere omtalte i et enkelt eller
nogle faa Aktstykker, er her paa den anden Side givet en
Række Oplysninger ikke alene om Strandmøllen som Papir-
mølle men om dens og dens forskjellige Ejeres Historie i
Almindelighed. Hvad særlig Slægten Drewsen angaar, er det
bl. A. blevet oplyst, hvilke Navne to til den hørende Personer
have baaret, som tidligere have staaet navnløse, nemlig Jo-
han Drewsen den ældres Broder Kristof Drewsen i Ham-
burg (ndfr. 8. 70) og hans förste Hustru Kirsten Jörgens-
clatter (ndfr. S. 125), som han muligvis har ægtet 1696. o»
som døde 1725 (S. 147—148).
Allerede i 1682 synes höjere Vedkommende at have
været utilfreds med Hans Heuser som Papirmager paa Fre-
deriksdal, man gjorde sig Umage for at faa en anden hertil
fra Tyskland (ndfr. S. 52), men Forsøget kronedes först med
Held i 1693 (S. 70), da Johan Drewsen „von Ueltzen“ (S.
93) fandtes villig til at drage her til Landet. Ueltzen har
muligvis været det Sted, han sidst arbejdede paa, ti Laclien-
dorf ved Celle synes at have været Slægtens Hjemsted. Han
kom, og han kom med Vidnesbyrd om, at han var en ziinf-
tig Papirmagersvend, og det er utvivlsomt saaledes, man
har 'villet have det. At Tysklands Papirmagere allerede
den Gang have været delte i to Partier, to Lav, Giætternes