Strandmøllen

XXV og Stampernes, tör nu næppe antages, men man tör sikkert gaa ud fra, at da Spaltningen indtraf, kom Papirmagerne af den Drewsenske Slægt til at høre til Giætternes Lav. Syn- derlig heftigt har Kampen mellem de to Partier nu næppe optraadt her i Landet, men saaledes ikke i Tyskland. Stam- perne, hvis Svende gik med brune Skjødskind, gjorde Pa- piret glat ved Hamring, medens Giætterne, der gik med grønne Skjødskind, naaede det samme Resultat ved at glatte med Agatstene. Det var kun Smaating, men Mestrene og Svendene af det ene Parti undgik enhver Forbindelse med Mestrene og Svendene af det andet Parti, de forkættrede hinanden, og exempelvis kan det mærkes, at da forskjellige Stampere bar Navnet Käferstein, ansøgte Ejeren af Papir- fabriken Crölhvitz ved Halle a / S., der tilfældigvis ogsaa hed saaledes, for derved at give tilkjende, at han hørte til Giætterne, om fremtidig at maatte skrive sit Navn Keferstein, og det tilstedes ham i det Herrens Aar 17641. Det er denne Familie, som blev besvogret med den Drewsenske Slægt (s. ndfr. S. 229). Noget særlig dansk Papirmagerlav har ikke existeret. I snart to Aarhundreder har Navnet Drewsen været knyttet til Strandmøllen og herved til Mølleaaen og det Liv, som rörte sig ved den, og her var ikke liden Bevægelse. Hvor lidenskabeligt Sindene kunde bruse ved Spörgsmaalet om de enkelte Møllers Ret til at bruge AaensVand, er der nedenfor leveret mere end et Bevis for, ja Johan Drewsen den Ældre mente en Gang, at hans Liv paa Grund af en saadan Tvist svævede i Fare (ndfr. S. 136). Her var fra tidlig Tid Møller, som tilvirkede militære Fornødenheder. Vi have ovenfor hørt, at der i Kristian III’s Tid skal være anlagt en Krudtmølle der, hvor Fugle- vadsmølle nu ligger, og 1628 høre vi, at Oluf Hansen, der hidtil havde haft Brede Mølle, faar Løfte om den förste leeligblivende Mølle i Kjøbenhavns, Frederiksborgs eller Kronborgs Len, da Kongen havde undt Johan von Dehlen og Laurentz Møllengracht Brede Mølle til en Krudtmølle, et Foretagende, som dog næppe kronedes med Held, ti Skrive- 1 Ann. d. Typographie V, 1873—74, S. 109 (Nr. 222). III