Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXV
og Stampernes, tör nu næppe antages, men man tör sikkert
gaa ud fra, at da Spaltningen indtraf, kom Papirmagerne af
den Drewsenske Slægt til at høre til Giætternes Lav. Syn-
derlig heftigt har Kampen mellem de to Partier nu næppe
optraadt her i Landet, men saaledes ikke i Tyskland. Stam-
perne, hvis Svende gik med brune Skjødskind, gjorde Pa-
piret glat ved Hamring, medens Giætterne, der gik med
grønne Skjødskind, naaede det samme Resultat ved at glatte
med Agatstene. Det var kun Smaating, men Mestrene og
Svendene af det ene Parti undgik enhver Forbindelse med
Mestrene og Svendene af det andet Parti, de forkættrede
hinanden, og exempelvis kan det mærkes, at da forskjellige
Stampere bar Navnet Käferstein, ansøgte Ejeren af Papir-
fabriken Crölhvitz ved Halle a / S., der tilfældigvis ogsaa
hed saaledes, for derved at give tilkjende, at han hørte til
Giætterne, om fremtidig at maatte skrive sit Navn Keferstein,
og det tilstedes ham i det Herrens Aar 17641. Det er
denne Familie, som blev besvogret med den Drewsenske
Slægt (s. ndfr. S. 229). Noget særlig dansk Papirmagerlav
har ikke existeret.
I snart to Aarhundreder har Navnet Drewsen været
knyttet til Strandmøllen og herved til Mølleaaen og det Liv,
som rörte sig ved den, og her var ikke liden Bevægelse.
Hvor lidenskabeligt Sindene kunde bruse ved Spörgsmaalet
om de enkelte Møllers Ret til at bruge AaensVand, er der
nedenfor leveret mere end et Bevis for, ja Johan Drewsen
den Ældre mente en Gang, at hans Liv paa Grund af en
saadan Tvist svævede i Fare (ndfr. S. 136).
Her var fra tidlig Tid Møller, som tilvirkede militære
Fornødenheder. Vi have ovenfor hørt, at der i Kristian
III’s Tid skal være anlagt en Krudtmølle der, hvor Fugle-
vadsmølle nu ligger, og 1628 høre vi, at Oluf Hansen, der
hidtil havde haft Brede Mølle, faar Løfte om den förste
leeligblivende Mølle i Kjøbenhavns, Frederiksborgs eller
Kronborgs Len, da Kongen havde undt Johan von Dehlen
og Laurentz Møllengracht Brede Mølle til en Krudtmølle,
et Foretagende, som dog næppe kronedes med Held, ti Skrive-
1 Ann. d. Typographie V, 1873—74, S. 109 (Nr. 222).
III